Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/490

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
482
Fjerde Afsnit. Oslo.

1317 Klostrets Gods i Skinhell til Hertug Erik af Sverige mod dennes Gaard Aker, og i sit Testamente af 1331 gav Guttorm Haavardssøn, Kannik i Oslo, Hr. Arne Prior i Kastala en Sølvrose, ligesom Klostret i Kong Magnus’s og Dronnings Testamente af 1347 fik 40 Mark Penge foruden Andeel i Fællesgaven 300 Mark til de norske Klostre, som havde Jordegods[1].

Efter den store Mandedød 1350 synes Nidaros Erkestol at have havt Vanskelighed for at bestyre det fraliggende Kastelle Kloster; thi 2den August 1351 kundgjorde Erkebiskop Olaf, at han ikke besad hverken lærde eller læge Mænd, som vare skikkede til at betroes Kastelle Kloster. Han havde derfor gjort et Mageskifte med Kong Magnus, og overdraget denne hiint Klosters Tilsyn og Bestyrelse i verdslige Sager med Ret til at oppebære alle dets Indtægter mod at holde med Kost og Klæder de to Prestbrødre, som anbetroes Messerne og Tjenesten i Klostret, samt sørge for Bøger og Messeskrud. I Mageskifte herfor har Kongen afstaaet til Erkebiskoppen en Deel Krongods i Nidaros Biskopsdømme[2]. Dette Brev hæver Erkestolens verdslige Myndighed over Kastelle over enhver Tvivl, ligesom det viser, at Konventet strax efter Pesten kun bestod af to Munke. Imidlertid kom selve Mageskiftet ikke istand, men det gav længe efter Anledning til Strid om Klostret mellem Kong Hans og Erkebiskop Gaute. I 1495 lod Kong Hans sig give Vidisse af Mageskiftet, og da han i Advent 1498 var samlet med Norges Rigsraad paa Bahuus, gjorde han Kronens Fordring paa Kastelle gjældende. Men Erkebiskoppen svarede, at „Kastelle Kloster ved Konghelle med fuld Ret fra sin største Stiftelse af havde ligget under den hellige Nidaros Domkirke“, og bad derfor Kongen ei gjøre ham Hinder derpaa Denne bespurgte sig da med Rigsraadet Norden- og Søndenfjelds, som han for nogle Aar siden havde befalet at ransage det sande Forhold med det Bytte, som skulde fundet Sted Man fandt da, at Byttet af 1354 aldrig var kommet i Stand, men at Kronen stedse havde beholdt og endnu eiede det Gods Nordenfjelds, som ifølge Byttebrevet skulde været afstaaet til Domkirken for Kastelle. Da saaledes intet Vederlag var givet, tilsagde Kong Hans Erkebiskoppen og

  1. Dipl. Svec. III. 320. Dipl. Norv. III. No. 160. Prioren Arne og Broder Vemund have forseglet Brevet. Suhm. XIII. 807. Saml. til Norges Historie V. 585. Det kaldes Klostret „in Castello.“
  2. Dipl. Norv. II. No. 326.