menblandet med Minoritternes Kloster i samme By[1]. Kastelle Klosters Beliggenhed maa med størst Rimelighed søges paa Kastelgaardens Grund vesten for den nuværende Kongelf By, hvor en Gruushob, kaldet Klosterkullen, formodentlig bevarer Mindet derom[2].
Vilhelm, Abbed af Sanct Thomas de Paraclito i Ebelholt, tilskrev 1182–1183 Laurentius, Prior, samt Henrik og de Øvrige, som i Konghelle føre et kanonisk Liv, et Brev, hvori han indskærper dem indbyrdes Kjærlighed, omtaler, at han nylig har tilskrevet dem, for at faa Vished om deres Forfatning, og lover med det Første at sende dem en Ladning Malt, men beder dem, hvis det paa Grund af Fiendtligheder mellem Kongerne (Magnus og Sverre) skulde være utilraadeligt at sende Skibet til Konghelle, at opgive et sikrere Sted[3]. Dette og endnu mere det følgende Brev af 1403 antyder Kastelles klosterlige Forbindelse med Ebelholt; andre ligesaa paalidelige Vidnesbyrd vise, at det stod under Nidaros Domkirke. Saaledes oplystes under Striden mellem Erkebiskop Jørund og hans Kapittel (ved 1300), at det hørte blandt Kannikernes Rettigheder i Forening med Erkebiskoppen at have Tilsyn med og vælge Formanden for Kastala Kloster Øster og Helgeseter ved Nidaros[4], og det Samme sees af Mageskiftet nedenfor af 1354. Det maa forøvrigt være i dette Kloster, at Sysselmanden Jon Drotning i 1206 blev begraven[5].
Thorgeir, Prior i Kastelle, mageskiftede i Lødese 28de Marts Langes Klosterhistorie.
31
- ↑ Saavel Rhyzelius (Monasteriol. Sviogoth. 188) som Ødman 95 nævne her et Munkekloster ved 1202, altsaa før Franciskus’s Fremtræden, men synes ikke at have anet, at det var Kastelle Augustinerkloster. Messenius (Scond. illustr. I. 94) fortæller, at et Kloster stiftedes i Konghelle efter Sigurd Jorsalfarers Tid. Herved er og Wieselgren (I. 8–10) bleven staaende. Munthe (Aalls Snorre I. 154) og Holmberg III. 362 antage det for Franciskanerklostret.
- ↑ Brunius’s Resa 67. Holmberg III. 363. – Wieselgren I. vil søge det paa Munkholmen i Elven, men Klostrets Jordebog af 1485 (nedenfor) nævner denne Holme, „liggende i Elfven nider fraa Castelle,“ blandt det Klostret underliggende Jordegods.
- ↑ Script, Rer. Dan. VI. 55. Dipl. Svecan. I. 115. Det er paa Grund af den her antydede Krig, at Langebek har henført dette Brev til et af hine Aar.
- ↑ Dipl. Norv. III. No. 35. Schønings Anhang til Domk. Beskr. 21. At Kastelle Kloster, skjønt liggende under Oslo Stift, ikke stod under dettes Biskop, er aldeles klart. Klemet nævnes ikke i Øysteins Register, ei heller i Hans Reffs Klage af 1533, medens dets Sekularisation derimod samtidigt paatales af Erkebiskoppen.
- ↑ Fornm. Sög. X. 19.
