Kong Sigurd Jorsalfarer nærede Forkjærlighed for Konghelle, og opholdt sig ofte paa denne Kant af Landet. Til Egnens Forsvar lod han 1115 der ved Landsenden opbygge et Kastel af Torv og Kampesteen med Grav omkring; han byggede Huse, Kongsgaard og Kirke inde i Borgen[1]. Denne Kirke var af Træ, bygget med Omhu og Pragt, og kaldes deels Kastalakirkja efter Borgen, deels Kors-Kirken efter den Splint af Christi Kors, som Sigurd hjembragte fra Jerusalem og gav til denne Kirke, der indviedes 1127. 8 Aar derefter blev Borgen indtagen af Venderne, Kirken plyndret og brændt, og Korset røvet, men senere tilbagegivet af Hedningerne, og nu ført til Olafs Helligdom i Nidaros[2]. Hermed forsvinder Kastelle Kirke; men mod Aarhundredets Slutning finder man et Kastala-klaustr, et Augustinerkloster i Konghelle, som vi formode i en eller anden Henseende staar i Forbindelse med den af Kong Sigurd byggede og uden Tvivl med gode Indtægter forsynede Kirke. Det omtales første Gang ved 1182 som fuldt organiseret Kloster, og er følgelig i det Mindste nogle Aar ældre. Dets Stifter er ubekjendt, men den Forbindelse, hvori Kastelle Kloster senere stod til Nidaros Erkestol og Ebelholt Kloster i Sjælland, gjør det sandsynligt, at det er stiftet ved Munke fra dette Kloster af een af Norges Erkebiskopper, nærmest Øystein, med Bistand af Ebelholts berømte Abbed Vilhelm, der senere blev kanoniseret[3]. I saa Fald er Kastelle Kloster stiftet for regelbundne Chorherrer af St. Victor mellem 1176, da Vilhelm flyttede fra det af ham reformerede Eskildsø til Ebelholt, og 1182, da det første Gang nævnes[4]. Det eneste Sikre er dog, at Konghelle fra Slutningen af 12te Aarhundrede havde et Augustinerkloster, hvilket ældre Forfattere deels ikke have kjendt af Navn, deels sam-
- ↑ Fornm. Sögur. VII. 110. 159.
- ↑ Heimskr. Sig. Jorsalf. S. c. 40. Magn. Bl. S. c. 10. 11. Fornm. Sög. VII. 110. 189. X. 416. 417.
- ↑ Under Krigen mellem Magnus Erlingssøn og Sverrer opholdt den Første, hans Fader og Erkebiskoppen sig oftere i Danmark, hvor Bekjendtskab med Abbed Vilhelm kan være gjort. Munch (Norske F. Hist. II. 939) fremsætter den ikke usandsynlige Gisning, at den kongelige Kirke i Borgen i Konghelle er overdraget Erkebiskoppen ved Kong Magnus’s Kroning, hvorved Klostrets Afhængighed af Nidaros Erkestift forklares.
- ↑ Script. Rer. Dan. V. 458–495, især 470 not. i.
