Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/487

Denne siden er ikke korrekturlest

479

§ 13. Dragsmarks Kloster.

vedsmanden paa Bahuus Hr. Klaus Bilde Dragsmark i Forlening 1544, derefter Jens Holgerssøn Ulfstand, „mod at bygge og forbedre Klostret og underholde Jomfruerne (d. e. Munkene), derinde ere eller herefter kommendes vorder, med tilbørlige Klæder og Føde“ (1549–1552), Palle Grubbe (1552–†1561) og hans Enke Margareta Hardenberg som Pantelen til 1573, Knud Grubbe fra 1573; han fik 1575 Livsbrev for sig og sin tilkommende Frue Mette Ulfstand, der formodentlig døde 1602, da Dragsmarks Len lagdes under Bahuus Hovedlen, hvis Indehavere, Sten Madssøn Laxmand, Jørgen Lunge og Jens Sparre, havde det paa særskilt Regnskab, indtil Nils Hammer fik det (1628–†1643) og senere Thomas Dyre (1643–†1651), samt Henrik Villumssøn Rosenvinge formodentlig til sin Død 1667.

Dragsmarks Jordebog er nu neppe til, men Ødman har seet den, og efter hans Beretning udgjorde Klostrets aarlige Landskyld 1 Td. Rug, 183 Tdr. Malt, 22 Tdr. Byg, $\scriptstyle 57{\frac {1}{2}}$ Td Meel, $\scriptstyle 95{\frac {1}{2}}$ Pd. Smør, 1 Td Havre og 48 Rdr. i Penge. Godset skal have ligget især i Nord-Viken, samt paa Ordost og paa Dal, hvor betydelige Eiendomme skulle være givne til Klostret, medens Viken var i Gustaf Vasas Besiddelse^[1]. Af Klostret staar nu alene noget af Kirkens nordre Muur tilbage uden Ornamenter. I Febr. 1610 fik Lensherren paa Bahuus kongelig Befaling til at tage Steen herfra til Slottets Bygning; dog stode endnu for 100 Aar siden Murene baade af Kirke og Kloster, der laa 20 Skridt fra hverandre. Klosterkirkens Muur var da 30 (svenske) Alen høi, 40 Alen lang og 20 Alen bred. I østre Gavl var et tredeelt 25 Alen høit Vindue, krandset med Løvverk og Englehoveder. Hoveddøren var 14 Alen høi, og derover stod et Hjulvindue. Hele Kirken var af huggen Steen, Dør- og Vindues-Indfatningerne af Vægsteen^[2].

↑ Holmberg III. 103–104. Ødman 261.
↑ Brunius architekt. Resa. 114–115. Prospekt af Bygningen findes i Dybeks Runa 1844. Ødman beretter, at de hugne Stene vare af Kong Haakon førte did fra Nidaros, men dette er uden Tvivl en Skrivfeil for Tønsberg – Biskop Jens Nilssøn af Oslo fortæller i sin Visitatsbog ved 12te April 1594, at han da visiterede Dragsmark Kirke, en Trækirke, staaende strax hos Klostret, og formanede efter Prædiken Almuen blandt mere „om Dragsmarks Kloster at bygge og gjøre færdig, faa det kunde blive en Kirke af ..“ (ulæseligt). „Mellem Klostret og Prestegaarden have staaet 3 Kors, et Pileskud imellem hvert hos Veien, og haver været steensat omkring hvert Kors, som synes endnu, og er fra Klostret til det første Kors 3 eller 4 Pileskud.“ (Kgl. Bibl. i Kbhavn, Thotts Saml. No. 1583. 4to). –

[1] Holmberg III. 103–104. Ødman 261.

[2] Brunius architekt. Resa. 114–115. Prospekt af Bygningen findes i Dybeks Runa 1844. Ødman beretter, at de hugne Stene vare af Kong Haakon førte did fra Nidaros, men dette er uden Tvivl en Skrivfeil for Tønsberg – Biskop Jens Nilssøn af Oslo fortæller i sin Visitatsbog ved 12te April 1594, at han da visiterede Dragsmark Kirke, en Trækirke, staaende strax hos Klostret, og formanede efter Prædiken Almuen blandt mere „om Dragsmarks Kloster at bygge og gjøre færdig, faa det kunde blive en Kirke af ..“ (ulæseligt). „Mellem Klostret og Prestegaarden have staaet 3 Kors, et Pileskud imellem hvert hos Veien, og haver været steensat omkring hvert Kors, som synes endnu, og er fra Klostret til det første Kors 3 eller 4 Pileskud.“ (Kgl. Bibl. i Kbhavn, Thotts Saml. No. 1583. 4to). –

[1]

[2]