ikke at have været tilfreds med sin Stilling som Forstander i Dragsmark; thi 21de Mai 1523 tilskrev han Hr. Henrik Krumedike, „Norges Riges Forstander, paa min naadige Herres Hertug Frederiks Vegne“, et Brev fuldt af Beklagelser. Under Ufreden i Landet[1] havde Dragsmark maatte give Brandskat,“ Herman var selv bleven fangen af Nils Olssøn og havde maattet løse sig ud, for at Klostret ikke for længe skulde blive uden Formand Han har hørt, at Jens Vernikssøn i Thoresby[2] har været hos Hr. Henrik i Malstrand og begjæret Klostret igjen, og dette vil Herman meget gjerne. Han beder, at Krumedike vil gjøre, hvad der er til Klostrets Hæder og Gavn, saa der kan komme en viet Abbed, som kan holde Ordenens rette Regel. Dette vil være Herman en stor Velgjerning, og han kjender Forbudet i Kirkeloven, at ingen Verdensmand maa tiltage sig aandelige Sysler, hvortil han nu og føler sig for skrøbelig Han beder derfor indstændig om Afløsning, og vil forskylde det saa med Eftermanden, at han kan faa et lidet Rum der til sin Dødsdag Klostret skal deraf ingen Skade have[3].
Herman Matssøn synes dog ikke at være bleven saasnart afløst, som han ønskede, og Dragsmark fik neppe nogen Abbed mere; thi først 19de August 1532 forlenede Frederik I Peter Størle med Dragsmarks Kloster paa 10 Aar mod den Afgift, som Herman Skriver havde givet[4]. Men paa den anden Side foretoges ingen voldsomme Skridt til Konventets Opløsning. Ifølge Ødman fik Brødrene Tilladelse af Christian III til at forblive i Klostret mod at underholde en luthersk Prest, hvortil de udvalgte deres forrige Skriftefader Nikolaus Petri, som i 1561 afløstes af Peter Anderssøn, under hvem de sidste Munke skulle være udjagne og Godset lagt under Kronen[5]. Efter Peder Størle fik Hø-
- ↑ Hermed sigtes til de Svenskes Indfald 1523 under Lars Siggessøn Sparre. Det var maaske under denne Ufred eller under senere Trængsler, at Munkene nedgrove en forgyldt Monstrans, som blev funden i Jorden i Palle Grubbes Lenstid, vægtig 165 Lod, og af ham indsendt til Kongen, ifølge Kvittering af Sept. 1554. (Norske Registr. i Afskr. I. 335).
- ↑ Sogneprest der fra 1500–1520. Ødman. 159. Holmberg. III. 104.
- ↑ Original i danske Geheimearchiv. Det giver, som det synes, et hæderligt Vidnesbyrd om Herman Matssøns Uegennyttighed og Retsind. Han var vist den eneste Klosterformand paa den Tid, som bad sig afløst, for at Ordenens Regler kunde overholdes ved en viet Abbed. Han levede endnu i 1553 her i Egnen, da han af Kongen 1ste Juli forundtes Klostrets Gaard Munkeby for Livstid uden Afgift. (Norske Registr. i Afskr. I. 328).
- ↑ Saml. til Norges Historie VI. 45.
- ↑ Wieselgren l. c. 54 efter Ødman 262.
