tælle i Gods og Penge efter Kvitteringen. Herman Matssøn, hvem vi nedenfor omtale som Klostrets Forstander, tilskrev nemlig 7de Septbr. 1519 Christiern II angaaende Hr. Henrik Krumedikes Gjældsbrev paa Kongens Farmoders Fru Dorotheas Vegne. Dette Brev havde Herman tilstillet Kongen, og beklager, at Klostret af disse Penge, der ifølge Krumedikes Forskrivelse skulde været betalte for 26 Aar siden (altsaa 1493), endnu ikke havde modtaget det Ringeste, men stoler paa Kongens Løfte at skaffe Herman Fyldest paa Jomfru Marine (d. e. Dragsmarks) Vegne. Imidlertid ansøger han om, at Kongen, paa Grund af Klostrets store Forfald, vil unde dette Dyngje Gods, som Mester Hans Mule nu har indløst (til Kronen) for 500 Mark, i saa mange Aar, som Hr. Henrik har siddet inde med de 500 Mark; thi Kongen har let for at komme til Rette med denne. De bestemte 3 ugentlige Messer[1] har Herman trolig ladet holde, saalænge han har havt Klostret i Befaling, men han seer sig ikke istand til af den Rente, som nu ligger dertil, at opbygge hvad der er forfaldet og holde Messerne; ⅓ af Godset ligger øde, og deraf faaes hverken Leding eller Landskyld; han har selv 6te holdt sig paa fine egne Penge, siden han skiltes af med Lenet (Bahuus), og strax han var vendt tilbage fra Kongen, kom han i Feide med nogle Svensker, som havde brændt Hr. Knut Knutssøns Gaard, og droge hen for at røve Dragsmark, hvilket Herman dog ved at samle sine Baadsmænd hindrede, og jog Fienden over paa Ordost. Her greb han 12 af dem, som han sendte til Hr. Knut Knutssøn paa Bahuus, der rettede 7 og holder de 5 øvrige fangne. Han gjentager sin Bøn om Kongens Hjælp, og forsikrer, at han alt paa Klostrets Bygning m. v. har anvendt 400 Mark, og dette forslaar dog lidet[2].
Af dette Brev seer man, at Dragsmark allerede rum Tid før Reformationen har faaet verdslig Forstander, og da Hermans Udtryk antyder, at han 1519 alt længe havde opholdt sig der, bliver det ganske vist det først sekulariserede Kloster i Norge. Aarsagen hertil kan ikke oplyses, da man Intet finder om Dragsmark i de foregaaende Aar, uden at Abbeden i 1500 hed Helge[3]. Forresten synes Herman Matssøn
- ↑ De opgives her at gjælde: Trefoldigheden, Jesu fem Saar og Jomfru Maria.
- ↑ Brev til Kongen i danske Geheimearchiv; trykt i 1ste Udg. af dette Skr. S. 756–758. jfr. ovenf. S. 178. Om Kongen foretog noget hermed, er ubekjendt, men det blev i al Fald uden Følger; thi 29de Marts 1522 truede Herman Matssøn Krumedike med atter at klage til Kongen, hvis han nu ei betalte sin 30aarige Gjæld til Klostret (Orig. i danske Geh. Arch.)
- ↑ Holmberg III. 103.
