Øresbol i Svinaviken, hvoraf Klostret før eiede Resten, og hans Deel af Ranes samt forskjelligt Løsøre[1]. Samme Abbed Nikolaus var 1430 paa Morland, hvor han med Flere skiftede Arven efter Jon Darre[2]. Den Klaus Abbed, som Holmberg har fundet i 1434, er formodentlig den samme Abbed Nikolaus.
En af Dragsmarks følgende Abbeder var Thorer, som 24de Juli 1489 var i Kjøbenhavn ved den unge Hertug Christierns Hylding som Norges Konge, og da han her nævnes først blandt Abbederne, maa han dengang allerede have forestaaet Dragsmark i mange Aar; thi Paal af Hovedø, som nævnes efter ham, var Abbed 1476 og maaske før. Samme Thorer omtales i en Dom af Norges Rigsraad 1490, hvorved Lambrekt Borgermester i Sarpsborg frikjendtes for Hr. Henrik Krumedikes Tiltale paa Kongens Vegne i Anledning af et Skib, hiin havde ladet bygge ved Bahuus. Det oplystes, at Abbeden og hans Konvent havde tilladt Lambrekt at bygge dette Skib paa Klostrets Grund, og at saavel Ebbe Munk (den forrige Lensherre) som Landsfogden havde samtykket deri[3].
Enkedronning Dorothea, Kong Hans’s Moder, bestemte for Dragsmarks Kloster en af de største Gaver fra een Haand, som vor Klosterhistorie kjender, idet hun i 1492 anviste Abbed Thorer gjennem Henrik Krumedike 500 Mark i Gods og Penge. Paa Grund heraf forpligtede Abbeden og hans Konvent 9de Mai s. A. sig til, hver Tamperdag om Aaret at holde en Aartidsmesse med Vigilier, hver Fredag aarlig en Messe af det hellige Kors, hver Løverdag af vor Frues Bebudelse, og hver Søndag af den hellige Trefoldighed. Forsømmes denne Gndstjeneste, skulle efterfølgende Abbeder staa hendes Naade og Arvinger til Rette derfor. S. D. erklærede Hr. Haakon og Hr. Svend, formodentlig Kanniker i Dragsmark, at de i ovennævnte Anledning havde været hos Hr. Henrik paa Bahuus, og afgivet Klostrets Forpligtelse[4]. Uagtet denne Kvittering synes dog denne store Gave ikke at være kommen Dragsmark tilgode, da man maa have begaaet den Uforsigtighed at tage Krumedikes Gjældsbrev for Summen, istedetfor at lade sig den ud-
- ↑ Trykt feilfuldt i Runa, Juni 1844. S. 29 efter Original paa Morland paa Ordost. En Gamal Bulse med talrig Slægt nævnes i 15 Aarhundrede som formuende Vikværing. (Øyst. Reg fol. 152.)
- ↑ Dipl. Norv. II. No. 702.
- ↑ Dipl. Norv. II. No. 955. I. No. 965.
- ↑ Dipl. Norv. II. 968. 969. Danske Mag. 3die Række. II. 3.
