Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/483

475

§ 13. Dragsmarks Kloster.

for Klostrets Bønder. Ogsaa denne Efterretning er, hvad Bokenes angaar, mistænkelig, da denne Kirke opføres blandt Oslo Stifts Kirker, uden at noget Forhold til Dragsmark antydes; man seer, at Bokenes selv eiede Gods til sin Bygning, hvilket ikke vel kan tænkes, hvis den havde tilhørt Klostret. Man finder og, at Oslo Biskop og ikke Dragsmarks Abbed har holdt Regnskab med Bokenes Kirkes udestaaende Fordringer^[1].

Forøvrigt ere Efterretningerne om dette Kloster i dets Velmagtsdage ikke mange. Oslokanniken Guttorm Haavardssøn gav ved sit Testamente af 13de April 1331 Abbeden af Dragsmark nogle Klædningsstykker, uden at Klostret fik Noget^[2], men Kong Magnus og Dronning Blanka gave det i deres norske Testamente af 1347 10 Mark Sølv. I Groa Thorleifsdatters Testamente af 1341 blev Dragsmark rigelig betænkt. Hun valgte Gravsted i Mariækirken der, og gav derfor & Markebol i Bakke i Lyngs Sogn. Desuden gav hun 12 Øresbol i Skeldulfsrud og endnu $\scriptstyle {\frac {1}{2}}$ Markebol i Bakke paa Betingelse, at Abbed og Brødre i Dragsmark skulde holde hendes Aartid med Sang, Vigilier og Sjælemesser evindelig, samt føde 10 fattige Mænd og brænde to Kjerter over hendes Grav. Fremdeles skulde de holde en Messe daglig i hendes Aartideuge. Overholdtes ikke disse Vilkaar, skulde de 12 Øresbol falde tilbage til hendes Arvinger^[3]. – 6te Octbr. 1370 var Kong Haakon i Dragsmark, hvorfra han udstedte to Stikbreve efter Oprøreren Svend Basse eller Bassessøn^[4].

Den første Abbed, man finder nævnt her, hed Niklis eller Nikolaus, som 28de Decbr. 1423 med sine Brødre mageskiftede til Gamal Gamalssøn Klostrets 2 Gaarde i Kongsviken paa Ordost mod 9

1. Øysteins Regist. fol. 1 b. og 164. Oxevikens Kapel nævnes derimod ligesaalidt som Dragsmarks Kloster i denne Jordebog, og det var ikke ualmindeligt, at de større Klostre havde saadan en liden Kirke for Almuen. Oslo Biskops Net til at tage Gjæsthold i Dragsmark paa sin Visitats i Elvesyssel antyder og, at Klostret har eiet en eller flere Sognekirker, og det er alene med Hensyn til Bokenes, at jeg nærer Tvivl.
2. Dipl. Norv. III. No. 160. Sit Skib „Dragsmarken“ gav han sin Frænde Asle og sin Svend Alf.
3. Testamentet er trykt hos Suhm XIII. 788, og derefter af Wieselgren l. c. 52. Det var uden Tvivl den samme Fru Gro Thorleifsdatter, som havde givet 3 forskjellige Gaarde i Harekstads og henge Sogne i Bahuus-Len til Kommunet ved Oslo Domkirke. (Øyst. Regist. fol. 124. b.)
4. Dipl. Norv. I. No. 407. 408.