Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/482

Denne siden er ikke korrekturlest

474

Fjerde Afsnit. Oslo.

den nærliggende Gaard Munkeby; thi her har aldrig været noget Nonnekloster, og Munkabú har uden Tvivl her som overalt ellers kun været Konventets Ladegaard, hvor en Lægbroder forestod Gaardsbruget. Derimod kaldes dette Kloster snart et Augustiner-, snart et Præmonstratenser-Kloster, og da de Sidstnævnte vare reformerede Augustinere, er heri ingen Modsigelse. De første Præmonstratensere skulle være komne til Dragsmark fra Børglum Domkapittel i Jylland, hvorfor Klostret og kaldes filia Burgillanensis, og Dragsmarks Abbed visiteredes i senere Tider af Præmonstratenser-Abbeden i Bekkaskog i Skaane^[1]. Allerede ved Stiftelsen havde Kong Haakon tillagt Klostret 50 Markebol Jordegods, og hans Dronning Margareta havde ligeledes iagt Gods dertil, hvilke Gaver Sønnen Magnus stadfæstede, ligesom han i sit Testamente 1277 gav „Mariskog Kloster“ 10 Mark gangbar Mynt^[2]. Naar derimod svenske Forfattere berette, at Kong Haakon desuden gav 30 Maanedsleie til en Skole i Dragsmark, hvorved han ansatte Lærere (lectores) i Theologi og Philosophi, saa kjendes herfor ingen Hjemmel^[3]. Fremdeles skal Kong Haakon, ifølge de samme Forfattere, med paveligt Samtykke have tilstaaet Kannikerne, foruden de Præbender, som vare dem tillagte, Kaldsret til de omliggende Kirker, og som Følge deraf byggede de Bokenes Kirke med to Altere, samt en Kirke i Oxeviken

↑ Script. Rer. Dan. VIII. 317. IV. 418.
↑ Dipl. Svecan. I. 728. Dipl. Norv. IV. No. 3.
↑ At Steen Bilde paa Reformationstiden skal være sat i Skole her, viser kun, hvad man uden denne Oplysning kunde vide, at Munkene her som i andre Klostre gave sig af med Underviisning og Opdragelse, selv af Børn og unge Mennesker, som ikke vare bestemte for Klosterlivet. Jeg maa derfor beklage, at Wieselgren og Holmberg (anf. St. 53. 54 og III. 102 ff) just her have undladt at anføre deres Hjemmel for, at denne Klosterskole var en „Høiskole, et gymnasium monasticum Augustinum“, hvis Lærere havde saadant Lærdoms Ry, at Ynglinger fra Norge og Danmark samledes hid, og bibragtes den Dannelse, som sømmede Tidens Riddersmænd“. Ogsaa fra Sverige antager Holmberg, at Dragsmarks Skole søgtes, især i Gustaf Vasas Tid, medens Landskabet var i svensk Besiddelse, siden man finder Klostergodset da forøget med Eiendomme paa Dal. Dette kan være muligt, men er ikke sikkert, langtmindre beviist, og det maa vække Tvivl, at en i saa Fald vigtig Høiskole aldrig omtales i danske eller norske, dog temmelig rige Kilder. Men ubetinget Uret har Holmberg derimod, naar han formoder, at man endog maaske i Dragsmark „bør søge det Seminarium, i hvilket det sydlige Norges Presteskab hentede den ringe Oplysning, hvormed det i Middelalderen optraadte“; thi at Oslo Stifts Presteskab dannedes ved Domstolen i Oslo, er utvivlsomt.

[1] Script. Rer. Dan. VIII. 317. IV. 418.

[2] Dipl. Svecan. I. 728. Dipl. Norv. IV. No. 3.

[3] At Steen Bilde paa Reformationstiden skal være sat i Skole her, viser kun, hvad man uden denne Oplysning kunde vide, at Munkene her som i andre Klostre gave sig af med Underviisning og Opdragelse, selv af Børn og unge Mennesker, som ikke vare bestemte for Klosterlivet. Jeg maa derfor beklage, at Wieselgren og Holmberg (anf. St. 53. 54 og III. 102 ff) just her have undladt at anføre deres Hjemmel for, at denne Klosterskole var en „Høiskole, et gymnasium monasticum Augustinum“, hvis Lærere havde saadant Lærdoms Ry, at Ynglinger fra Norge og Danmark samledes hid, og bibragtes den Dannelse, som sømmede Tidens Riddersmænd“. Ogsaa fra Sverige antager Holmberg, at Dragsmarks Skole søgtes, især i Gustaf Vasas Tid, medens Landskabet var i svensk Besiddelse, siden man finder Klostergodset da forøget med Eiendomme paa Dal. Dette kan være muligt, men er ikke sikkert, langtmindre beviist, og det maa vække Tvivl, at en i saa Fald vigtig Høiskole aldrig omtales i danske eller norske, dog temmelig rige Kilder. Men ubetinget Uret har Holmberg derimod, naar han formoder, at man endog maaske i Dragsmark „bør søge det Seminarium, i hvilket det sydlige Norges Presteskab hentede den ringe Oplysning, hvormed det i Middelalderen optraadte“; thi at Oslo Stifts Presteskab dannedes ved Domstolen i Oslo, er utvivlsomt.

[1]

[2]

[3]