Yderst paa Halvøen Bokenes, Lane Hered, Bahuus-Len, ligger det ubetydelige Dragsmarks Sogn, som man henregner til de skjønneste Egne i dette Landskab, fordi Løvskovene der endnu ere nogenlunde bevarede. Disse Skove have givet den Indsænkning mellem skovløse Bjerge, hvoraf Bygden bestaar, Navnet Dragsmörk, og det her siden stiftede Kloster beholdt samme, uagtet dets officielle Navn var Silva sanctæ Mariæ eller i norsk Oversættelse Mariskógr[1].
Dragsmarks Kloster er stiftet af Kong Haakon Haakonssøn, som, efter hvad S. 453 er viist, flyttede Barfodbrødrenes Klosterkirke fra Tønsberg derhen. Tiden angives ingensteds, og det er kun gisningsviis, at man har opført 1260[2]. Sagnet sætter Klostrets Stiftelse i Forbindelse med den gamle Vise om Axel og Valborg, idet Kong Haakon af Kjærlighed til hende skal have bygget Dragsmarks pragtfulde Kirke. Skjønt flere Egne i Norge, hvoriblandt Giske paa Søndmøre og Teige ved Tønsberg, gjøre Paastand paa at have været Skuepladsen for dette tragiske Sagn og at gjemme Skjøn-Valborgs Been, er dog Sagnet ingensteds saa levende og uddannet som omkring Dragsmark, maaske dog for en Deel opfrisket af Chorograferne ved allehaande Alderdomslevningers Udledning derom[3]. Dragsmarks Klosters Forbindelse med dette Sagn faar staa derhen; kun saameget er vist, at det feiler, naar det lader Valborg gaa i Kloster her som Nonne, og beretter, at Munkene, medens Dragsmark var Nonnekloster, skulle have boet paa
- ↑ Det udførligere Beviis for, at Dragsmark og Mariskog er samme Kloster, er ført i 1ste Udg. S. 82–83, men en Gjentagelse deraf er her saameget mindre fornøden, som Abbed Thorer af Dragsmark under Brev af 1492 i Seglet kaldes abbas de Silva s. Mariæ. Dipl. Norv. II. No. 968. At de officielle Klosternavne saa yderst sjelden forekomme, maa ikke undre os, da man i det Hele stedse foretrak de lokale Navne. Saaledes Tuterø, Rein, Bakke, Lyse, Hovedø o. s. v.
- ↑ Dette Aar er i alle Fald det sildigst mulige, da Børglum Kloster i Vendsyssel, hvorfra Dragsmark fik sine første Munke, laa under Vand i syv Aar fra 1260 af. (Daugaard S. 327.) Wieselgren (de claustr. Sviogot. 53) og J. Chr. Berg i Saml. til Norg. Hist. V. 377 henføre Stiftelsen til 1234, som maaske atter er for tidligt.
- ↑ Brunius Resa 115–116. Dybeks Runa. Juni 1844. 24 ff. Holmbergs Bohus-Läns Hist. III. 108–109. Svenska Folkvisor af Geyer och Afzelius. I. 143.
