valgte, Eftermand Askell var paa sin Romerreise. Heraf har formodentlig Abbeden i Ebelholt benyttet sig for at knytte ældre Forbindelser fastere; men det er ikke rimeligt, at Nidaros Domkirke derfor har tabt en Indflydelse, som den i alle Fald endnu 100 Aar derefter fremdeles uden Modsigelse besad.
19de Septbr. 1484 overleveredes Kastelle Kloster med Gods og Ornamenter til Forstanderen Arne Gunnarssøn, som fremdeles var her 1409, medens han tillige vedblev at være Kannik i Oslo[1]. Klostrets Jordegods paa Indland, Hisingen og Thjørn rentede dengang 84 Gylden mindre end 3 Skilling, 139 Pund Smør, 72 Tønder Malt og 6 Tønder Meel, og desuden havdes 2 Gylden aarlig af 4 Tomter i Konghelle, samt 14 Tdr. Meel af en Kværn. Klostrets Ladegaard laa i Ytreby Sogn[2]. – Til dette Kloster maa efter al Rimelighed den frater Petrus Laurentii de ordine canonicorum regularium diocesis Asloensis have hørt, som 30te Juni 1508 indskreves som Student ved Rostocks Universitet[3], men vi kjende forresten Intet til denne eller andre af Kastelles Munke.
De sidste Efterretninger om dette Kloster angaa atter den under Kong Hans bilagte Tvist om samme mellem Kronen og Erkebiskoppen. I August 1529 forlenede nemlig Kong Frederik I sin Tjener Jørgen Steenssøn med Kastelle Kloster mod en Læst Smør i aarlig Afgift og at tjene Kongen med 3 vaabenføre Mænd. Over dette Indgreb i sin Kirkes Ret maa Erkebiskop Olaf strax have klaget; thi 10de Mai 1530 tilskrev Kongen ham fra Husum og bad ham, naar han indfandt sig ved een til 2den Juli berammede Herredag i Kjøbenhavn, at medtage Beviserne for Domkirkens Ret til Kastelle Kloster, som Kongen havde betroet Jørgen Steenssøn, fordi man havde sagt ham, at Klostret hørte han og Norges Krone til[4]. Olaf mødte imidlertid ligesaalidt ved denne
- ↑ Kastelle Jordebog af 1485. Dipl. Norv. I. No. 718. II. 990. 1006. Han er nemlig uden Tvivl den samme Arnerus Gunnari canonicus ecclesiæ Osloensis, som 11te Januar 1493 fra Kastelle erkjendte Modtagelsen af Pave Alexanders Bemyndigelse for ham til at tillade Hr. Henrik Krumedike at ægte Anna Rud, uagtet de vare beslægtede i 3die og 4de Led. Orig. i danske Geh. Arch.
- ↑ Jordebogen er tilligemed et samtidigt Inventar over Klostrets Ornamenter trykt med mange Feil hos Holmberg III. 363–366. Ornamenterne vare faa.
- ↑ Rostocks Universitets Matrikul i Norske Saml. 8vo. I. 82.
- ↑ Saml. til N. Folks Hist. VI. 31. Münch. Dipl. No. 2062.