Jordegods. Fra 25de Aug. s. A. er et Brev fra Stormesteren paa Rhodos til Ordenens Priorer i de 3 nordiske Riger, hvori han roser deres Forvaltning, men undrer flg over, at Ordenen, siden den forlod det hellige Land (1309), Intet har hørt fra dem, intet Svar faaet og ingen Understøttelse modtaget. Skjønt de boede ved Verdens Ende, tvivler han dog ikke paa, at de kjendte til Ordenens Kamp mod Tyrkerne, og paalægger dem at betale Afgiften for dette Aar til Ordenens Fuldmægtig i Flandern[1]. – Fra Kong Magnus omtales og ved 1351 en Stadfæstelse for Johannitterne paa alle 40 Marks Sager, hvilket, om det forholder sig saa, vel vil sige, at han har tilstaaet dem Sagøre indtil dette Beløb for de Forbrydelser, som Hospitalets Landbønder begik. – I 1353 var Broder Unker Prior i Varne Spital, og i 1380 optog Olaf Prior for Huset i Værne forskjellige Lægfolk i Ordenens Broderskab i den hos Johannitterne sædvanlige Form[2]. Af slige Afladsbreve findes en uforholdsmæssig Mængde endnu opbevarede. De lyde alle saagodtsom ordret eens, ere skrevne paa Latin paa en liden Skindlap, næsten alle med yderst slet Haand og stærke Forkortelser. Da der i alle er sat Rum aabent til de Personers Navne, som optoges i Broderskabet, hvilket Rum deels endnu staar aabent, deels er udfyldt med en anden, altid endnu slettere, ubehjælpsom Haand, der røber en i Bogstavningens simpleste Regler uvidende Skriver, er det klart, at Prioren i Værne aarlig har udsendt en eller flere ringere Brødre med slige Breve, og at disse da have streifet omkring i Landet og solgt dem blandt Bønderne[3].
I Hr. Jon Marteinssøns oftere omtalte Testamente (ved 1400) Langes Klosterhistorie.
30
- ↑ Suhm XIII. 177, efter Code dipl. de ordine Gerosolimitano. Lucca 1737 p. 90. Dersom ikke Prioratet Dacias nærmeste Foresatte, prior generalis af den tydske Tunge, her bærer Skylden, ved at have beholdt de fra Norden indkomne Bidrag, viser dette Brev, at Johannitterne efter Korstogenes Ophør have selv beholdt Overskuddet af Hospitalernes Indtægter, Noget som desuden de allerede omtalte Erhvervelser af faste Eiendomme hentyde paa; thi det var hele Aarsoverskuddet, Kapitalen fem ikke Renterne deraf, Stormesteren skulde have, og den var for Dacia fastfat til 140 Gylden aarlig.
- ↑ Dipl. Norv. III. No. 280. Suhm XIV. 92.
- ↑ Ligetil denne Tid indkomme slige Blanketter fra Landet; nyligen fra Thelemarken; ligesaa forhen fra Valders og andre afsides Bygder, hvilket viser, at Johannitternes Afladssamlere have drevet sin Handel i en vid Kreds. Formularen var ordret den samme i Norge og Sverige. Jfr. f. Ex. Dipl. Norv. II. No. 949 og det i Script. Rer. Dan. IV. 418 trykte Brev fra Værne med et fra Eskilstuna af 1441 1 Rhyzelii Monasleriologia 203–204.
