gav han Værne Hospital en uforgyldt Kalk af 44 Marks Vægt. Ved samme Tid har sandsynligviis Hospitalskirken tiltrængt en større Istandsættelse, end Johannitterne selv kunde bekoste; thi ifølge Registr. gav Pave Bonifacius IX 4de Mai 1402 Brødrene i Værne Ret til at uddele samme Aflad, som Ordenens Hovedkirke St. Mariæ Kirke i Venedig var tilstaaet, til alle Bodfærdige, som paa St. Hans Dag og Langfredag besøgte deres Kirke og bidrog til dens Bygning Man seer forresten af samme Registr., at Værne stadigt har lagt sig Eiendomme til ved Kjøb, Mageskifte og Gave, af hvilke vi skulle nævne de væsentligste[1]. En Gaard Gogstad blev 1401 givet did, og i 1403 mageskiftedes til Værne Gaarden Grydestad i Røken. Hans Svarte gav 1407 en Tomt i Sarpsborg; 1410 nævnes Fosser i Skedjofs Sogn i Viken, som Biskoppen af Bergen (dengang Aslak Bolt) havde givet til Værne, og en Stadfæstelse derpaa af Biskoppens Moder, og s. A. fik det Askerud i Sked Sogn paa Follo samt Ramneberg paa Gjeløen. Henning, Prior i Værne, fik 1410 en Deel af Gaarden Saadestad i Rygge af Hr. Ogmund Bolt mod en Deel af Blixøen i Vaaler. I 1412 fik Hospitalet noget i en Gaard i Skeberg, samt ligesaa 1413 i Klækken paa Ringerige. Blandt Erhvervelser i de følgende Aar nævnes en Deel Gods, som Hr. Ogmund Bolt havde givet.
Fra 1423–1431 omtales derimod intet Brev om Værne, men fra 1432 er en Stadfæstelse af Gertrud Eilifsdatter paa den Deel af Nordby i Aas, som hendes Husbonde havde givet Værne, og 1434 solgte Audun Kolbeinssøn 2 Øresbol i Krogstad i Rygge. Fra 1436 nævnes en Dom om et Skovdele i Jokeskog mellem Værne og Jon Eilifssøn (paa (Evje?), og i 1439 skal Værne have faaet Noget i Gaarden Omberg paa Rolfsø. Ordenens Generalprior i Allemanien Johannes Løsel tillod 4de Juni 1447 Prioratet Dacia, hvortil Værne hørte, at indbetale de 140 rhinske Gylden, det aarlig skulde yde Stormesteren, til en navngiven Broder i Hospitalet i Maynz, da Afgiftens Indbetaling paa Rhodos vilde paaføre Provindsen for store Udgifter. Lignende Bestemmelser, sigtende til at forøge Bidraget og lette dets Udtælling, gaves senere fra Stormesteren selv[2].
- ↑ Herved maa mærkes, at det langtfra ikke er hele den nævnte Gaard, som gives, men gjerne kun nogle Øresbol deraf; men Størrelsen er her fordetmeste udeladt, fordi den i Registraturen sjelden angives nøiagtigt.
- ↑ Pontoppidans Annaler II. 597–598. 631. 635. Saaledes udnævnte 24de Juli 1467 Allemaniens Generalmester Johannes Aw Jakob Mortens-
