skuddet ved Optagelsen skulde anvendes Det vilde nemlig være besynderligt, om der ved Lov berededes Hirdmændene en rolig Alderdom andensteds end netop i det Kloster, hvortil de i deres Tjenestetid aarlig havde bidraget.
At denne i det Hele mærkelige Bestemmelse ikke ellers omtales eller viser sine Følger, maa uden Tvivl forklares deraf, at den neppe blev af Varighed. Sønnen Haakon V ophævede eller i det Mindste forandrede Hirdskraaen ved sin Forordning af 17de Juni 1308 angaaende Rigets indre Styrelse, hvorved blandt Andet ogsaa Faderens Bestemmelser om Hirden for en stor Deel ophørte. Heri erklærer Kongen, at han ved Mariækirken i Oslo vil bygge et Hospital (þarfindahús, ovenfor S. 398), hvori de af Hirden samt de Herbergessvende, Bordsvende, Geste- og Kjertesvende søndenfor Lindesnæs og Dovrefjeld, som ere eller blive vanføre, paa Grund af deres Sygdom eller Trang skulle have slig Kost, som Kongens dertil givne Gods og Hirdens Tilskud tillader. Det Sidste bestemte han for hver Ridder, Kongen efterdags udnævner, til 3 Mark gamle, for hver Hirdmand og Herbergessvend til 2 Mark, og for Gester, Kjerte- og Bordsvende til 1 Mark. Andre skulde give, som Gud indgav dem. Hermed staar vistnok en anden af Forordningens Bestemmelser i Forbindelse, nemlig at de af Hirdmændene, som blive fattige eller vanføre, nordenfor Lindesnes, skulde gaa til Bergen, søndenfor til Oslo, og der fremstille sig for Merkesmanden, som efter Kongens Skjøn skulde skaffe dem Hjælp[1]. Herved gik Indtægten fra Hirden over til disse nye kongelige Forsørgelsesanstalter, og man maa antage, at Værnes Pligt at forsørge vanføre Hirdmænd med det Samme er ophørt.
Næst Hirdskraaen findes den første paalidelige Efterretning om Værne Hospital i Kong Magnus’s Testamente af 1277[2], da han gav samme 20 Mark Penge, en Gave, hvis forholdsvise Ubetydelighed ogsaa synes at hentyde paa, at han forhen tilstrækkelig havde sørget for denne Stiftelse. – De fleste følgende Efterretninger ere hentede fra den usikkre Registratur af 1622. Deri omtales ved 1323 et Brev fra Abbed Peter i Esrom (i Sjælland) til Peter af Husaby, Kannik i Skara, om at Kongen af Norge (Haakon?) havde fordrevet St. Hans’s Hospitalsbrødre,
