Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/470

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
462
Fjerde Afsnit. Oslo.

Hospitalet paa Værne henføres i det Mindste til 1ste Halvdeel af 13de Aarhundrede, da deri omtales en Afskrift af en Pavebulle for Værne af Pave Honorius III, som døde 1227; men herpaa tør dog Intet bygges, da Honorius III lettelig kan være forvexlet med Honorius IV († 1286)[1].

At dette Kloster var et Johannitter-Hospital (domus sacra hospitalis sancti Johannis Hierosolymitani) er utvivlsomt, ligesom og at det som saadant stod under Ordenens Prior i Andvordskov i Sjælland. Stifteren er naturligviis endnu usikkrere end Alderen; men da Værne forud var Kongsgaard, maa en af Kongerne være Stifter; dette kan neppe være Kong Haakon Haakonssøn, da Værne ikke omtales blandt hans Stiftelser. Er Hospitalet derfor ikke ældre end Kong Haakon, maa det være stiftet af Sønnen Magnus, under hvem det udtrykkelig omtales, dog ikke med Sikkerhed førend i Hirdskraaen[2]. Deri bestemmes, at en Trediedeel af den Tiende, som Hirden ifølge gammel Sædvane blandt Birkebenerne ydede, skulde afgives til Værne, ligesom at hver haandgangen Mand skulde ved Optagelse i Hirden betale 2 Ører, hvoraf den ene skulde lægges til Hirdmændenes Provent til Sjælemesser for afdøde Hirdmænd, den anden anvendes som Hjælp for dem af Hirden, som trængte til at gaa i Kloster. Gester og Kjertesvende skulde yde halvt saa meget[3]. Disse to Bestemmelser i Forening gjøre det sandsynligt, at Værne Hospital (det være stiftet af Kong Magnus eller ikke) er af ham blevet bestemt til et Slags Invalidehospital for Hirden, som af denne Grund just dertil ydede aarlig Tiende, ligesom det neppe er tvivlsomt, at Værne menes med det „Kloster“, hvortil Ind-

  1. Andvordskov Hospital skal være stiftet 1170 (Daugaard om danske Klostre 273 ff.), men i Sverige fik Johannitterne intet Konvent før 1255, da Eskilstuna Hospital stiftedes (Wieselgren de claustris Sviogoth. II. 50. 51). Honorius III kan lettelig være forvexlet med Honorius IV, da ingen af disse Paver brugte noget Nummer.
  2. Suhm (Hist. af Danmark X. 655) nævner efter Reglstr. paa Agershuus et kgl. Skjærmbrev for Værne af 1270, men Brevet kan derfor gjerne være af Kong Magnus Erikssøn; thi det opgives kun at være af Kong Magnus’s 7de Aar. At Biskop Hans af Oslo i 1533 erklærer, at Værne Hospital stedse havde været under Kirkens og ei under Kongens Bestyrelse, hindrer ei at det er stiftet af en Konge, da Stifteren derved ikke erhvervede nogen mod Ordensregelen stridende Indflydelse i Klostrets Anliggender.
  3. Hirdskraaen Cap. 21. 53. Norges gamle Love II. 410. 449. De to andre Dele af Tienden skulde Rigets Biskopper og Hirdpresterne have.