Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/469

461

§ 11. Gimsø Nonnekloster.

stervæsen i Gimsø forsvandt, da saavel Klosterbygningen som Kirken i 1546 afbrændte^[1], og Klostergodset blev som verdslig Forlening lagt under Bratsberg Gaard, hvorfra Gimsø uden Tvivl oprindelig var kommen. Dog var Gimsø stundom et særskilt Len. Saaledes havde Jørgen v. Onsbach det 1559, Jørgen Urne fik det 1578, da det toges fra Befalingsmanden over Bratsberg Len, og Geert Rantzau havde det til 1588, da det atter lagdes under Hovedlenet, og Gimsø Hovedgaard udlagdes til Lensherrens Residents, som den vedblev at være til 1662, da den m. m. solgtes til Generallieut. Jørgen Bjelke. – Uden Tvivl har Gimsø, ligesom Lyse og Hovedø, havt sin Gaard i Byen, hvor det maaske har opfyldt sine Pligter mod Fattige, Pilegrime og Reisende. Ved Skjøde af 21de Juni 1575 solgte nemlig Erik Pederssøn paa Bjørnthvet Skiens Klostergaard til Erik Brockenhuus, Befalingsmand over Bratsberg Len. Af det gamle Gimsø Kloster ere forlængst alle synlige Levninger forsvundne.

§ 12. Værne Johannitter-Hospital.

(Domus hospitalis sancti Johannis in Varno.)

Værne (Varna, á Vornu) kaldtes i ældre Tider Strøget langs Christianiafjorden omkring Byen Moss, og $\scriptstyle {\frac {1}{2}}$ Miil Syd for denne laa allerede før Harald Haarfagers Tid en Kongsgaard (á Vornu), der beholdt Bygdelagets Navn, og stundom omtales i Sagaerne^[2]. Værne var saaledes en af Norges ældste Kongsgaarde, og vedblev uden Tvivl som saadan ligetil det blev Johannitterhospital; men Tiden, da dette indtraf, kan ikke med Sikkerhed bestemmes. Kraft beretter, at det forekommer som Kloster allerede i 12te Aarhundrede, men Munthe har ligesom jeg først fundet det omtalt som saadant fra sidste Halvdeel af 13de Aarhundrede^[3]. Imidlertid kan det synes rimeligt, at der før denne Tid har været Johannitter-Hospital her, da Ordenen alt 1170 var bosat i Danmark. Kunde man stole paa Registr. af 1622, maatte ogsaa

Hanssøn at have modtaget Kongens Ordre at antvorde Bryske Klostret, som han i Mellemtiden havde overdraget Glaser. (Geheimearchivet).

1. Kraft Norg. Beskr. 2den Udg. III. 65.
2. Snorre Yngl. S. C. 51. Haak. Haak. S. C. 63. 66. Fornm. Sög. X. 160.
3. Kraft Norges Beskrivelse 2den Udg. I. 88. (i 1ste Udg. nævnes Intet herom). Munthe i Aalls Snorre. I. 36.