Klostret igjen under Abbedissens Bestyrelse, hvilket stod ved Magt til Kong Frederik „ligeledes efter vrang Underviisning“, overdrog Gimsø til Ivar Jenssøn. Dette hjalp imidlertid ikke, og Klostret overdroges 11te Novbr. 1538 til Otto Anderssøn[1]. Han beholdt det imidlertid kun kort. Paa denne Tid havde nemlig Christian III opsendt den sachsiske Bergmester Hans Glaser til Norge, for at udsøge passende Steder til Bergverkers Anlæg, og i sin Indberetning foreslog han blandt andet paa Gimsø Kloster at opbygge Vaaningshuse m. v. for de thelemarkske Bjergfolk, samt anlægge en Mynt, ligesom og at Kongen ved Hjælp af Klostrets Gods skulde mageskifte til sig de Eiendomme, hvorpaa Jernhammere skulde anlægges[2]. Senere bestemte Kongen sig til paa Gimsø ogsaa at anlægge en Smeltehytte (Sigerhytte), og gav Høvedsmanden paa Agershuus, Peder Hanssøn, de fornødne Forholdsregler. I den Anledning tilskrev denne 27de Marts 1540 Kongen, at han ifølge dennes Brev havde faaet Otte Anderssøn til at afstaa Klostret, mod at erholde Hammer Gaard. Ligesaa „ere alle Nonner med deres egen frie Villie uddragne og ere gifte, undtagen en gammel Nonne, som ei vilde gifte sig; dog er hun med fri Villie uddragen og er hos sine Venner. Eders fyrstelige Naade skal med Sandhed vide, at de vare hverken nødte eller tvungne til at drage ud, – – ligesom de have begjært mit Brev paa, at de maatte uddrage“. Forsaavidt havde Peder Hanssøn altsaa opfyldt Kongens Ønske at skaffe ham fuld Raadighed over Klostret og dets Gods; men han fraraader aldeles at opføre en Smeltehytte der, fordi Gimsø ligger nedenfor flere Fossefald, saa at Malmen maa tildeels kjøres over Land, og beder Kongen at udsætte sin Beslutning herom, til han selv kommer op og seer Leiligheden, samt udbeder sig imidlertid.Klostret til Forlening[3]. Dette Raad fulgte Kongen dog ikke, men udnævnte 14de August s. A. Antonius Bryske til Berghauptmand i Norge, og overdrog denne Gimsø-Kloster til Bopæl med Ordre der at bygge en Smeltehytte[4]. Det sidste Spor af Klo-
- ↑ Norske Registr. i Afskr. I. 257. Pontopp. Annal. III. 237. beretter, at Forleningen skede sine clausula, hvilket betegner Fritagelse for de Forriges Pligt at sørge for Nonnerne; men dette staar ikke i Registr., og er usandsynligt, da der endnu vare Nonner tilbage.
- ↑ I Uddrag hos Brünnich om Norges Bjergværker S. 30–37.
- ↑ Peder Hanssøns egenhændige Brev til Kongen, i danske Geheimearchiv.
- ↑ Brünnich anf. St. S. 95. Ved Brev af 18de Septbr. erkjender Peder
