(1443?) nævnes Scolastica som Abbedisse i Gimsø i Anledning af den med Nonnerne i Oslo indgaaede Forening om gjensidige Sjælemesser m. v. (ovenf. S. 432). Paa Abbedissens Ansøgning stadfæstede Pave Nikolaus V sine Formænds Privilegier og Indulgenser for Benediktinerinderne i Gimsø, og 1ste December 1475 solgte den ovennævnte Eilif Sveinssøn, Prest og mansionarius i Gimsø, Gaarden Berdorsrud paa Follo til Peter Jonssøn, Erkeprest i Oslo[1]. – Den sidste Abbedisse, som omtales, var Margareta Amundsdatter, som 21de April 1514 solgte den halve Jonsgaard i Skien til Gunnar Thorsteinssøn paa Skiens Kirkes Vegne for 22 Mark danske[2].
Efter denne Tid omtales Klostret kun i Anledning af den verdslige Magts Indblanden, og den paafølgende Sekularisation. Christiern II overdrog, uvist af hvad Aarsag, Nonneseter i Oslo Gimsø Klosters 12 Gyldens Rente fra Bergen, ligesom han, formodentlig samtidigt hermed, forlenede Diderik (Villumssøn) Tolder med dette Kloster. Grunden til denne usædvanligt tidlige Sekularisation af et anseeligt Nonnekloster angiver Biskop Hans at have været „vrang og urettelig Underviisning“, men Frederik I slap ikke Byttet, idet han 14de Febr. 1529 forlenede Ivar Jenssøn (Jernskjæg) dermed „mod slig Tyngde og Afgift til Jomfruerne (d. e. Nonnerne), som der er Skik“. Men da han, efter egen Paastand mod sin Villie, havde gaaet Christiern II til Haande 1531–1532[3], blev Klostret frataget ham, og 1532 paa samme Vilkaar givet Hans Myntmester, for udviist Tjeneste paa Agershuus under Beleiringen og som Vederlag for de Tab, han da havde lidt[4]. Denne ulovlige Raaden over Kirkens Gods paatalte Biskop Hans i Oslo, saasnart Kong Frederik var død, i den oftere omtalte Forestilling til Rigsraadet af 2den August 1533, hvor han tillige oplyser, at strax han tom til Stiftet (1525) beskikkede han, da Diderik Tolder imidlertid var død,
- ↑ Afskr. i danske Geheimearchiv. Dipl. Arn. Magn. fasc. 94. No. 12.
- ↑ Trykt i Danske Mag. VI. 33–34. Sammesteds er Klostrets Segl kobberstukket. (Klosterseglene i 1ste Udg. No. 23).
- ↑ Om Ivar Jenssøns Forhold Saml. t. N. F. Hist. VI. 24. Norske Registr. i Afskr. I. 460. I Brev af 1533 fortæller Biskop Magnus af Hammer (Münch. Dipl. No. 3211) om ham, at han „havde beskæmmet de fattige Nonner ved Skien, medens han var der“, og at han og Peder Brockenhuus havde i Borgesyssel et Skalkerygte. Hans Troskab synes at have været mistænkt ogsaa i 1536 (Aktst. fra Grevefeiden. II. 251.)
- ↑ Norske Registr. i Afskr. I. 463. Saml. t. N. F. Hist. VI. 24. 44.
