Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/466

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
458
Fjerde Afsnit. Oslo.

Sogn paa Grønland, og N. Svineland i Bamble, samt 7 gamle Mark eftergivne, som Klostret skyldte ham[1]. Hr Gaute Erikssøn (Galtung), der som Rigsraad deeltog i Kalmarunionens Afslutning 1397, var i en Aarrække Sysselmand i Skienssyssel og en høit anseet Mand. Han synes at have staaet i nøie Forhold til Gimsø Kloster, hvor endog „Hr. Gautes Sovestue“ omtales, og blev med sin Frue Margareta Reymarsdatter (ɔ: Svalesdatter Reymar) begraven her. Ved hendes Død gav han 3 Gaarde der i Egnen for hendes Gravsted i Klostret[2]. I 1401, da Biskop Øystein lod forfatte Jordebogen over Kirkegodset i Gerpens Provsti, eiede Gimsø Kloster, hvis Gods deri fol. 31–35 er indtaget paa Grund af Klostrets Afhængighed af Biskoppen, 266 Gaarde og Gaardeparter, især i Skiens Omegn, Viken og paa Vestfold[3]. Det eiede altsaa næsten ligesaa mange Gaarde som Nonneseter i Oslo, men dettes Eiendomme vare i det Hele større og Klostret følgelig rigere. Udenfor Stiftet eiede Gimsø 9 Gaarde i Sogn i Bergens Stift, hvilke uden Tvivl er det Gimsø Gods i „Nordlandene“, for hvis Bestyrelse Abbedissen Helga i 1413 gav Fru Ingeborg Erlingsdatter Kvittering, og som efter Reformationen tillagdes Bergens Biskop[4].

Eilif Sveinssøn, Prest i Gimsø, nævnes i 1439 og 1440 i nogle Breve angaaende Thelernes Opløb under Halvard Graatop[5], og 1447

  1. ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 77. No. 26. De erhvervede Eiendomme lagde Biskoppen til Nikolas-Alteret i Halvardskirken i Oslo. (Øyst. Regist. fol. 138 a.)
  2. ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 84. No. 6. Saml. IV. 555. Øyst. Reg. fol. 32. a. b.
  3. ↑ De fleste Gaarde havde Gimsø i Gjerpen, nemlig 36 (hvoriblandt Fullaa Markebol, S. Gjerpen 5 Markebol og Bratsberg), i Mælum Sogn 21 Gaarde (hvoriblandt Gisholt, Bergene, Husethveit), i Sked Sogn i Bamble 15 Gaarde (hvoriblandt Slaattones ved Langesund), i Bergs Sogn paa Neset 25 Gaarde (hvoriblandt Aaros med Kveern og Fos, Niflungen, Holgeim, Thorp, Barkevik), i Tanum Sogn paa Neset 28 Gaarde (hvoriblandt Hjoltin, Hvatheim, Øvre Tunheim, Brekke, Haulla med Møllen 6 Markebol, Thveitdalen), i Sandehered 7 Gaarde, i Skedjofs Sogn i Vættahered 22 Gaarde o. s. fr. I Nedenes eiede det bl. a. et Laxefiske, kaldet Abbedisse-Fisket, paa Ryg i Øiestad Sogn, som 1556 forlenedes til Lagmand Nils Anderssøn i Skien. (Norske Registr. i Afskr. {{antikva|I. 343.)
  4. ↑ Dipl. Norv. I. No. 639. Abbedissens Segl forestiller en staaende Kvinde med Krumstav. De 9 Gaarde nævnes baade i Øyst. Reg fol. 34–35 og i en Jordebog af 1585 paa Stadsporten i Bergen over Bergens Kapittels Præbender (Pakken No. 41.) Det rentede efter Frimans Fundatser I. 4. 32 Rd. 3 ₻ 2 ß og udgjorde 81 Løber.
  5. ↑ Dipl. Norv. III. No. 751. 757.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Lange_-_De_norske_Klostres_Historie_i_Middelalderen_(2nd_ed.).djvu/466&oldid=222536»