og hans Gravsted i Klostret[1]. I dette Aarhundrede nævnes Fru Aasa og senere Fru Gelaug som Abbedisser i Gimsø. Begge forøgede ved Kjøb Klostrets Gods betydeligt, især Førstnævnte, i hvis Tid Roar nævnes som Klostrets Ombudsmand (ráðsmaðr). Allerede dengang eiede det en fra Klosterkirken forskjellig Kirke eller Kapel, Hakesteins Kirke, der laa ved Faret, tæt ved Klostret, og hvorved sandsynlig særskilt Prest har været ansat[2].
Den gode Bestyrelse, Gimsø Kloster i længere Tid synes at have nydt, maa have bragt det til at udvide sine Handelsforbindelser i større Udstrækning, end det nærliggende Skien (Skiða) som Kjøbstad kunde tillade. Kong Haakon VI havde ligesom foregaaende Konger taget denne By i kongeligt Værn, og under et Ophold i Gimsø stadfæstede Faderen Kong Magnus dette Sønnens Brev, og tilføiede et Forbud mod at holde noget Kjøbmandskab i Gimsø, uden forsaavidt Abbedissen tiltrængte til sit Klosters Forsyning (ovenf. S. 160). – 9de Marts 1388 befalede Biskop Øystein af Oslo Provsten i Ranerike, Gunnulf Helgessøn, at stevne Svein Prest paa Stangenes til at møde for Biskoppen paa Teige, i Anledning af Klage fra Abbedissen i Gimsø og hendes Konvent over, at han ikke betalte Klostret, hvad han var skyldig, samt for at forsvare sig i Anledning af Overhørighed mod Biskoppen m. v.[3]. Klostrets Klage har rimeligviis angaaet Oppebørsel af dets betydelige Indtægter der i Egnen.
Ragnhild Genovefa, Abbedisse i Gimsø, uden Tvivl den samme, som i 1351 omtales som Nonne i Oslo. (ovenfor S. 428), mageskiftede 19de Novbr. 1392 til Biskop Øystein Gaardene Valer, Autne og Hunaborg i Aurskog paa Romerike, Engjar i Hemnes og Bokar i Oslo Hered, hvilket Jordegods Klostret havde faaet af Erkebiskop Thrond i Nidaros for hans Søsters Gudruns Optagelse, samt Gaarden Aas i Haslum Sogn. Herfor fik Gimsø igjen af Biskoppen Rauster i Hjuxebø og Arerud, begge i Saude Sogn, Navnløs i Fænes
- ↑ Øyst. Reg. fol. 35. 32. Jeg formoder, at denne Fru Ronnog, om hvem jeg iøvrigt ingen Oplysning har kunnet finde, har været Enke efter Hr. Ivar Øgmundssøn Rofa (Saml. til N. F. Hist. I. 141 ff.). At hun er død omtrent ved Aarhundredets Midte, slutter jeg af Øyst. Reg. fol. 172, hvor der anføres, at Ronnog Smidsdatter i den store Manddøden (1349–1350) gav 4 Gaarde til Bragaseters Kirke l Viken.
- ↑ Øyst. Reg. fol. 35–36. Dipl. Norv. I. No. 341.
- ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 75. No. 14.
