Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/464

456

Fjerde Afsnit. Oslo.

og Skolemesters Underhold i Tønsberg. Klostret hørte saaledes til de Konventer, som vare opløste før Reformationen^[1],

§ 11. Gimsø Nonnekloster.

(Claustrum sanctimonialium in Gimbisey.)

Strax Syd for Kjøbstaden Skien ligger i Solums Sogn den lille, af Skienselvens Fossefald omflydte Klosterø, hvorpaa Gimsø Klosters Hovedgaard endnu staar. Øens Navn maa uden Tvivl udledes af gimmr, gymbr, et Lam, saa at Gimsey, eller som det almindeligst skrives Gymbisey, betyder Lamøen. Her skal Dag Eilifssøn, en af Magnus Barfods Høvdinger^[2], have stiftet et Nonnekloster af Benediktinerordenen, formodentlig kort efter 1110, da de med Kong Sigurd hjemkomne Korsfarere vakte en almindelig Iver for Klosterstiftelser her i Landet. Øen har uden Tvivl oprindeligt hørt under den paa den anden Side af Elven liggende Bratsberg Gaard, hvor Stifterens Søn Gregorius Dagssøn var bosat. Denne var som bekjendt Kong Inge Krogrygs første Raadgiver og trofaste Ven, der faldt for ham i Slaget ved Fors i Viken, hvorfra han blev ført op til Gimsø og der begraven 1161. Hans Søster Baugeid var da Abbedisse i Klostret^[3].

I Kong Magnus Lagabøters Testamente bestemtes 30 Mark gangbar Mynt til Gimsø, hvis Bygninger 1317 afbrændte^[4]. Ved Midten af 14de Aarhundrede gav Fru Ronnog Smidsdatter sig ind i Gimsø, uden Tvivl som Proventkvinde, og gav da Klostret 2 Gaarde i Skedjofs S. i Viken, ligesom hun i sit Testamente skjenkede det 5 Gaarde paa Stangenes sammesteds, samt to paa Vestfold. Ved samme Tid omtrent sit ligeledes Klostret Gaarden Prestholt i Nes Sogn af Hr. Ogmund Finssøn (senere Drost) for hans Farbroders Hr. Ivar Rofas Sjæl

1. En frater Olaus Prepositi (?) gardianus quondam Tunsbergensis nævnes ved uvis Tid som begraven i Minorttterkirken i Visby paa Gotland. (Script. Rer. Dan. VI. 567.)
2. Magn. Barf. S. hos Snorre C. 27, i Fornm. Sög. c. 37 (VII. 72). At Dag Eilifssøn stiftede dette Kloster, staar neppe udtrykkeligt i Kilderne, men er mere end sandsynligt; ligesom alle Nyere derom ere enige.
3. Fornm. Sög. VII. 273. Af Navnet Baugeid er en forvansket latinsk Form Begeda dannet, som en enkelt Gang forekommer.
4. Script. Rer. Dan. VI. 250. III. 130. Annal. Island. 210.