Aasa Salmundsdatter sit Gravsted i Graabrødrekloster i Tønsberg, hvor hendes Mand Rane Eivindssøn allerede laa, og gav derfor 30 Mark Penge til Klostret[1]. 1434 kjøbte velb. Mand Markvard Buk her en Gaard af Arne Arnessøn, 1436 var Gerke (Gereke, altsaa en Tydsker) Gardian her, i 1448 holdtes atter Ordenens Provindsialkapittel i Tønsberg, og 1486 solgte Gardian Herman Jakobssøn og hans Brødre hvad Klostret eiede i Gaarden Huusvig i St. Peters Sogn i Tønsberg til Amund Jonssøn[2].
Paa Reformationstiden var Henrik Monssøn Gardian her, samt i de sidste 10 Aar tillige Ordenens Custos i Norge. Han optog i 1519 en Reidar og Hustru i Broderskabet, samt solgte 31te Decbr. 1535 til Halvard Nilssøn Gaarden Huusvig, som den i Tønsberg afdøde Anna Ottesdatter (Rømer), ifølge et 9de August 1525 udstedt Vidnesbyrd, havde givet til Klostret for sine Forældres Sjæle, og hendes Søster Ottilia da stadfæstede[3]. Denne Handel var sandsynligviis en af disse Munkes sidste Foretagender, og de handlede klogt i under de daværende Omstændigheder at gjøre deres faste Eiendomme i Penge; thi 21de Febr. 1536 afbrændte Byen med Kirker og Klostre[4], og Minoritterne have uden Tvivl benyttet denne Ulykke til at hæve Konventet og forlade Byen. I det Mindste nævnes de slet ikke efter den Tid. Efter Forslag af Provsten i Tønsberg Laurits Matssøn, som oplyste, at „Graabrødre Kloster for nogen Tid siden er afbrudt“, bestemte Kongen 23de Juli 1551, „at efterdi Klostret i sin Tid er funderet til Guds Tjeneste, saa skal det nu med en Ø og en Have, kaldet Munke-Aarø og Munke-Lykken, som laa til samme Kloster, herefter blive til Skolens
- ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 80. No. 13.
- ↑ Original i Rigsarchivet. Dipl. Norv. III. No. 734. Script. Rer. Dan. IV. 410. V. 519. Müller Tønsbergs Beskr. 30.
- ↑ Dipl. Norv. III. No. 1080. Müller anf. Sted S. 31–32.
- ↑ Suhms (ældre) Samlinger II. ii. 188.
A. Mørch har henført til Olafs-Klostret, og derfor antaget Broder Aslak Custos som Abbed paa Teige, hvilket maaske har foranlediget Munthe til at antage Olafsklostret i Tønsberg for et Minoritterkloster. Mørch angiver, at Brevet havde et Segl med Omskrift: „secretum claustri fratrum minorum Norvegie“. Dette mangler nu, da Mørch pleiede at afklippe Seglene af de Breve, han benyttede, og skaffede sig paa den Maade en Sigilsamling, som nu er i Rigsarchivet, men til liden Nytte, da al Oplysning mangler om, hvorhen de om hinanden kastede Voxsegl oprindelig have hørt.
