Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/462

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
454
Fjerde Afsnit. Oslo.

hvad Grund) lod den af ham paabegyndte eller fuldendte Kirkebygning for Minoritter i Tønsberg flytte derfra og opføre som Klosterkirke for de Augustiner- (Præmonstratenser-)Munke, han til Dragsmark havde indkaldt. Men Tønsbergs Minoritter forbleve ligefuldt her, og havde deres Kirke, som snart benævnes Berfœttabrœðra-kirkja, snart domus fratrum minorum. Om nogen Flytning af Munke fra Tønsberg til Dragsmark tales ikke, og i alle Tilfælde vedkommer den ikke Minoritterne.

Disses Kloster nævnes første Gang med Bestemthed[1] i Anledning af Konkordatet mellem Kong Magnus og Erkebiskop Jon, hvilket nemlig er udstedt 9de Aug. 1277 i Minoritternes Kirke i Tønsberg[2]. Forresten omtales dette Kloster ligesom alle øvrige af denne Orden yderst sjelden. Det forundtes i 1291 Afladsprivilegium af Pave Nikolaus IV, og i 1296 holdtes Ordenens Provindsialkapittel her[3]. Den Traktat med de tydske Søstæder, som Kong Eirik sluttede i Bergen 12te Juni 1293, forpligtede Stædernes Sendebud til at besørge ratificeret inden Mortensdag, og at nedlægge Vidnesbyrd derom hos Minoritterne i Tønsberg[4]. I disses Kloster udstedtes i 1330 et Gavebrev til Drotseten Hr. Erling, det fik sin Lod af Kong Magnus’s og Dronning Blankas testamentariske Gaver til samtlige norske Minoritter, og Fru Joron Jamæltsdatters Testamente 1360 er udstedt i Barfodbrødrenes Kirke af Broder Sigurd, Barfodbrødrenes Gardian i samme By[5], hvorved det yderligere er godtgjort, at Tønsbergs Barfodbrødre vare Minoritter.

Allerede i 1381 forekommer den danske Benævnelse Graabrødrenes Kloster i Tønsberg, og 1391 udstedte Broder Aslak, Custos over Graabrødre-Klostrene i Norge, med Flere Vidnesbyrd om noget af Gaute Erikssøn kjøbt Jordegods[6]. – I 1395 valgte den før nævnte

  1. Beretningen i Haak. Haakonss. S. Cap. 288, at den unge Kong Haakon, da han i dette Aar kom syg til Tønsberg, lod sig føre op til múnklífis, maa nemlig forklares om Præmonstratenserklostret, da múnklíf ikke brugtes om ø Franciskanerklostre.
  2. Den latinske Original har: in ecclesia fratrum minorum, den norske Oversættelse derimod: í kirkju berfœttu-brœðra í Túnsbergi. Norges gamle Love II. 463. 469.
  3. Wadding, Annales Minorum. V. 271. Script. Rer. Dan. V. 519.
  4. Sartorius Gesch. d. Hansa, v. Lappenberg. II. 171. Urkundenb. d. St. Lübeck. I. 547.
  5. Dipl. Norv. I. No. 207. Dipl. Arn. Magn. fasc. 69. No. 14.
  6. Dipl. Norv. III. No. 435. I. No. 536. Dette er om det samme Brev, som