Hopp til innhold

Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/461

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
453
§ 9. St. Olafs Kloster i Tønsberg.


om dets Indehavere. Knud Grubbe havde det under Brunla Len, men afgav det 1578 til Johan v. Ahlefeldt, som fik Livsbrev derpaa for et Forskud til Kronen af 5000 Rdr., men han udløstes allerede 1579 (ell. 1580) af Frederik Lange, der havde Tønsberg Len, som 1598 fik sit Udlæg tilbagebetalt, og derpaa havde Lenene paa Afgift til 1612. Om de senere Lensmænd over Tønsberg Len, Gunde Lange, Pros Knutssøn og Ove Gedde ogsaa havde Olafsklostret, vides ikke, men senere vare disse Len samlede under Knut Ulfeld (1640–1646), Vincents Ottessøn Bildt (1646–1658) og Johan Borckenhuus, der nok havde Olafsklostret, indtil dettes Gods i 1671 tilskjødedes Peder Griffenfeld, og saaledes blev Grundlaget for Grevskabet Griffenfeld, senere Jarlsberg, under hvis Hovedgaard (Sæm) Aulin nu er Underbrug.


§ 10. Minoritternes Kloster i Tønsberg.

laa omtrent i Midten af Byen, hvor dets Navn er bibeholdt i „Graabrødres Kirkegaard“, i senere Tider benyttet til Fattiges Begravelse, men selve Kloster-Tomten kan ikke længere paavises. Det er stiftet af Kong Haakon Haakonssøn, omtrent ved Midten af 13de Aarhundrede. Det kaldes snart Minoritternes, snart Barfodbrødrenes Kloster i Tønsberg, og det er urigtigt, naar man har antaget disse for to forskjellige Klostre, af hvilke det sidste skulde havt Augustinermunke, som allerede under Kong Haakon Haakonssøn flyttede til Dragsmark[1]. I dennes Saga Cap. 333 fortælles nemlig under Opregningen af de mange Kirker og andre Bygninger, som skyldes ham, at „han lod gjøre Barfodbrødrenes Kirke i Tunsberg, og blev den (Kirken) siden ført Syd til Dragsmark“. Dette omtales og i Sønnens Kong Magnus’s Skjærmbrev for sidstnævnte Kloster saaledes[2]: „Vor Fader lod Minoritternes Huus, kaldet BarfodbrødreKirke, flytte fra Byen Tønsberg til Dragsmark, og indstiftede i denne af sin Fædrenearv et St. Mariæ Kloster efter Augustins Orden“. Da det er vist, at ikke alene en Barfodbrødre-Kirke, men og Barfodbrødre-Minoritter ved samme stadig forekomme i Tønsberg ogsaa efter hiin Tid, maa disse Beretninger ikke forklares om Mere, end de udtrykkelig indeholde, nemlig at Kong Haakon (uvist af

  1. Langebek i Script. Rer. Dan. IV. 421. Kraft Norg. Beskr. II. 563; 2den Udg. II. 226. Munthe i Aalls Snorre I. 60. 63.
  2. Dipl. Svec. I. 728, uden Aar.