den danske Adelsmand Erik Ugerup af Frederik I var 1532 forlenet paa Livstid med Klostret uden Afgift mod at føde og klæde Munkene der, tilskrev efter Kongens Død det danske Rigsraads Formand, Marsken Hr. Thinge Krabbe, 23de Juli 1533 det norske Rigsraad, at Biskop Anders havde forlangt det danske Raads Mellemkomst, til at skaffe ham igjen St. Olafs Kloster i Tønsberg, da han vilde ved deres Hjælp, der vare i Klostret, holde Messe og Gudstjeneste vedlige. Han vilde i saa Fald overlade Ugerup som Vederlag Tønsberg By, hvorpaa Biskoppen havde Livsbrev[1]. Samtidig hermed indløb imidlertid til det i Bud forsamlede norske Rigsraad Biskop Hans Reffs oftere omtalte Klageskrift af 2den August om Kongens og Adelens Indgreb i Bispestolens Rettigheder. Tønsbergs Kloster – skriver han – et hæderligt Abbedi, stiftet og funderet af hans Forfædre (Oslo Biskopper), som klarlig kan bevises, ligesom det endnu for en stor Deel opholdes af Stiftets Gods, har Kronen ingen Ret til, og har ingensinde befattet sig med det Kloster eller dets Eiendomme, førend velb. Erik Ugerup erhvervede det ifjor af Kong Frederik, sig til Opretning for sin Skade i forleden Feide med Kong Christiern, „os uforbrudt i alle Maader, da vi ville og kunne ved Guds Hjælp med Ære og Redelighed bestaa for Alle og hver Retviis, det vi haandginge Kong Christiern, og alt det vi gjorde i den Feide“. Han begjærer derfor Rigsraadets „retfærdige Dom, at vi maa strax lade annamme dette vort og Stiftets Kloster igjen, og faa alle Eders fulde Befaling at beskikke det igjen under Abbeden, hans Brødre, og til Guds Tjeneste og Lov igjen, som det funderet er“, samt Raadets Befaling til Ugerup at rette sig derefter[2].
Dette Forsøg paa at frelse Olafsklostret for Munkene og Stiftet mislykkedes, Ugerup blev i rolig Besiddelse deraf, og ved hele Tønsbergs Brand 21de Febr. 1536 lagdes Klosterbygningerne i Aske, hvorved Konventet adspredtes[3]. Om Abbedens og Munkenes Skjebne er Intet bekjendt. Olafsklostret synes ogsaa efter Ugerups Død at have været Pantelen, og som Følge deraf mangler fuldstændig Underretning
- ↑ Norske Registr. i Afskr. I. 463. Saml. t. N. F. Hist. VI. 44. Münch. Dipl. No. 3223.
- ↑ Münch. Dipl. No. 3234, trykt i 1ste Udgave S. 765–766.
- ↑ Denne Ildebrand var faa fuldstændig, at Borgerne tænkte paa ganske at forlade Byen, og kun ved Løfte om 6 Aars Skattefrihed bevægedes til atter at opbygge den. Norske Registr. i Afskr. I. 367.
