Mark i Klæde, Guld og Kobber, uden at Abbeden nævnes[1], og 8de Juli s. A. maa han være død. da Eftermanden Nikolas Helgessøn forekommer som Electus i Olafsklostret, og senere paa Aaret som Abbed der[2]. Men om ham har man iøvrigt ingen Kundskab Hans Eftermand har rimeligviis Abbed Peter „af Tønsberg“ været, som nævnes blandt de ældste Medlemmer af det i 1431 stiftede Guds-Legems Gilde i Aalborg, og saaledes ventelig har været en Jyde[3].
Klostrets i 1399 af Biskop Øystein optagne Jordebog (fol. 110–112) opregner 206 det tilhørende Gaarde, især paa Vestfold, hvoraf i Sæms Sogn 41 tildeels betydelige Eiendomme[4]. Blandt dets Velgjørere nævner Jordebogen Hustru Live, Oslokanniken Haakon Guttormssøn[5], Salve Olafssøn med Hustru Gudrun. Thorbjørn Halsteinssøn med Hustru Aasa Bjarnesdatter, Gunne Peterssøn og Hustru Sigrid, samt Andres Arnessøn med Hustru Sigrid. Vi tilføie, at Olafsklostret mærkeligt ofte er benyttet som Mødested, hvor Klostret udrede kommende Sager ere forhandlede, hvilket antyder, at det har været det til slige Møder hensigtsmæssigste Sted i Byen.
Den sidste her nævnte Abbed, Nils, var Sommeren 1513 Vidne til et Overfald paa Olaf Jenssøn, velbyrdig Mands Olaf Ottessøns Foged, hvorom han med Eilif Borgarssøn, Borgermester i Tønsberg, gav sin skriftlige Beretning 4de April 1514[6]. Senere omtales St. Olafs Kloster ikkun i Anledning af dets forestaaende Sekularisation. Det synes, som om Biskop Anders Muus af Oslo ved sin Resignation fra Bispestolen ogsaa har forbeholdt sig den biskoppelige Myndighed over dette Kloster, uagtet hans Revers[7] Intet derom indeholder; thi efterat 29*
- ↑ Orig. i Rigsarchivet. Dipl. Norv. II. No. 707. I. No. 752.
- ↑ Dipl. Norv. III. No. 734. Dipl. Arn. Magn. fasc. 99. (destructa).
- ↑ Langebeks Uddrag af Gildets Liber Vivorum i danske Geheinearchiv. Dan. Magaz. 3die Række I. 89 ff.
- ↑ De største Gaarde vare: i Sæm: Aulin, Munamar, Laane, Fadheim; i Slagen: Velle, Undeberg, Baldsberg, Røyren, Sanden; paa Njoterø: Fæø (nu Føyen), Bjærnebud, Sande; i Stokke: Mælesheim, Hauge, Røyrekoll; i Borre: Solbrekke, Kjær, Solberg, Sande; i Hedrum: Nanneseter, hele Nanneaa med Mølle og Fiskeri; i Arnedal: Dyflin, N. Kværne, Voluthveit, Lid; i Sked: Brensrud; paa Modum i Djupvik, o. s. fr.
- ↑ I Dipl. Arm Magn. fasc. 88. No. 8 findes hans Testament 1427.
- ↑ Løs Afskrift i danske Geheimearchiv. Saavel Olaf Ottessøn som hans Foged vare døde, da Brevet udstedtes.
- ↑ Original i Rigsarchivet, udstedt i Kjøbenhavn 24de Juni 1524.
