Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/457

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
449
§ 9. St. Olafs Kloster i Tønsberg.

telser gavmilde Konge har forlangt dette; men herom haves ingen Oplysning Ved Gavebrev af 1ste Decbr. 1317 skjænkede Kongen ikke mindre end 110 Markebol Jordegods til dette Kapel, for deraf at underholde dets Provst, 4 Chorsbrødre og 2 Diakoner, en Klokker, og disses Brydier, Stegere og Stegersvende[1]. Om Sommeren 1318 holdtes Biskopsmøde i Tønsberg, og da vare Erkebiskoppen, Biskopperne af Oslo, Bergen og Stavanger, den pavelige Nuntius i Sverige Nils Sigfastsøn, Kapellernes Foresatte Hr Finn og Kansleren Ivar 16de Juli 1318 samlede i Olafsklostret hos Abbeden Hr. Arnstein, hvor de udstedte en Vidisse af Pavens Befaling af 3die Febr. 1317 til Erkebiskoppen af Nidaros samt Biskopperne af Skara og Vesteraas om at tage den udvalgte Upsalas Erkebiskop og hans Kapittel i Forsvar mod Alle[2]. – Denne Abbed havde Proces med Medeierne i Djupvik-Fisket, og blev derom i 1320 stevnet; men Sagens Gang og Udfald kjendes ikke; dog synes det at være kommet til Forlig; thi 1322 tilskrev han Abbedissen i Oslo, at han var villig til at holde det Forlig, Biskop Salomon i Oslo havde istandbragt dem imellem, naar hun vilde levere til Hr Olaf ved Laurentii Kirke den Fisk, som fra Djupvik erholdtes[3]. – Hans Eftermand var uden Tvivl Abbed Ogmund, som i Oktbr. 1330 i Lødese sluttede Forlig med Biskop Salomon om Bispetienden af Nøterø, Stokke og Skedaug Sogne samt Rettigheden til Slagens Kirke, som synes at have hørt til de Gaver, Oslo Biskopper ved Klostrets Stiftelse havde tillagt dette, og hvorpaa Klostret havde pavelig Stadfæstelse, men Abbed Ogmund og Klostrets procurator Arne Asgeirssøn nu afstode[4]. I 1340 bevistes, at Gaarden Bratsaas i Arnedals Sogn tilhørte St. Olafs Kirke og Kloster, ligesom ved samme Tid en Gaard i Nykirke Sogn blev givet dertil[5]. – Broder Benedikt, Abbed i Olafsklostret, og hans Konventsbrødre mageskiftede 9de Oktbr. 1356 Gaarden Viken i Fodnes Sogn, hvis Bygninger ved Vaadeild vare afbrændte, til Ivar Thoressøn, mod en mindre Gaard Marker i Ramnes Sogn[6]. Langes Klosterhistorie.

29

  1. Dipl. Norv. III. No. 110. Thork. Anal. 169 o. fl. St.
  2. Barth. IV. 671 ff. Dipl. Svecan. III. 369. 308.
  3. Registr. paa Agershuus.
  4. Dipl. Arn. Magn. fasc. 61. No. 17. Dipl. Svecan. IV. 184.
  5. Registr. paa Agershuus. Øysteins Regist. fol. 111. b.
  6. Dipl. Norv. I. No. 365, hvor Dateringen er feilagtig. Et Brudstykke af