Olafskirken i Tønsberg, som vi saaledes antage for dette Klosters
egentlige Kirke, nævnes 1207, da Erling Steinvegg begroves her,
ligesom senere, da Philip af Veggen, og 1260, da Biskop Henrik af
Holar der bleve begravne. Fremdeles maa den Abbed Orm fra Tønsberg.
som deeltog i Rigsmødet i Bergen 1223, have været Præmonstratensernes
Abbed; senere blev han nok Biskop i Oslo[1]. – Regelen
fastsatte, at Ordenens Abbeder til visse Tider, fordetmeste aarlig, skulde
indfinde sig til Generalkapitlet i Prémontré, men da dette faldt for besværligt
for Nordens Klostre, tilskrev Generalabbed Vilhelm 1289 Brødrene
i Danmark og Norge, at deres Formænd for Fremtiden skulde
paa Grund af den store Afstand være fritagne for denne Pligt; derimod
skulde Ordenens 4 Prælater i Dacia hvert 4de Aar møde ved Generalkapitlet,
naar Veirliget tillod det, dog saa at Provsten af Børglum
og Abbeden af Tønsberg i ethvert Tilfælde da indfandt sig. Forresten
maa de norske Præmonstratensere paa denne Tid have været forsømmelige
i at betale deres Afgifter til Prémontré; thi 1290 befalede
Generalabbed Vilhelm Abbeden af Bekkaskog i Skaane snarest muligt at
visitere Ordenens Kirker i Tønsberg og Dragsmark in capite et in
membris, og tvinge dem til at indsende til Generalkapitlet Ordenens
paabudne Kollekter, samt afsætte Abbeden og Brødrene, hvis de viste sig
ulydige[2]. – I 1297 skal Olafsklostret have faaet af Djupviks
Laxefiske af Abbedissen i Nonneseter i Oslo, sandsynligen mod Vederlag;
denne vigtige Eiendom, hvori Olafsklostret i det Hele eiede Trediedelen,
gav senere Anledning til indviklede Trætter mellem de forskjellige
Eiere (Nonneseter, Olafsklostret og Oslo Bispestol). I 1298 blev
de to betydelige Gaarde Nes og Ropestad i Kvelds Sogn givne til
Klostret[3].
Saaledes var Olafsklostret udentvivl allerede rigt og i Anseelse, da Kong Haakon V stiftede de 14 kongelige Kapeller, hvoriblandt Michaelskirken i Tønsberg blev en af de 4 kollegiate. At Præmonstratenserne have afstaaet dette, som det synes i Helligheds Ry staaende Kapel[4], uden Vederlag, er ligesaa usandsynligt, som at den mod geistlige Stif-
- ↑ Fornm. Sög. IX. 34. 114. 36. 150. Haak. Haakonss. S. Cap. 301. 86.
- ↑ Dipl. Norv. III. No. 26 og 29.
- ↑ Registr. paa Agershuus. Øyst. Reg. fol. 111. a. 112. b.
- ↑ Dette synes at fremgaa af Dronning Margaretas Bestemmelse af 12te April 1405 om, at en Mand skulde for hende valfarte til St. Mikkels Berg i Tunsberg. Udv. af danske Diplomer af Molbech og Petersen. 208.
