Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/455

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
447
§ 9. St. Olafs Kloster i Tønsberg.

at have været to Præmonstratenserklostre i Tønsberg, nemlig et ældre, hvis St. Michael helligede Kirke laa paa Slotsbjerget, og et yngre, helliget St. Olaf, som laa i Byen. Der er dog al Rimelighed for, at dette er et og samme Kloster, hvis Kapel paa Bjerget senere blev Kongens, og da der i Tønsberg aldrig har været to Klostre af denne Orden samtidigt[1], bør de i alle Fald her omtales sammen.

At Tønsberg har havt et Præmonstratenserkloster i det Mindste fra Slutningen af 12te Aarhundrede er vist, ligesom at dette fra de sidste Aar af 13de Aarhundrede kaldes St. Olafs Kloster i Tønsberg. I den S. 34 omtalte Beretning fra Kong Sverres Tid om en Reise til det hellige Land beskriver Forf. udførlig Tønsberg, og tilføier om Slotsbjerget: „Paa dets Top ligger en smukt bygget Kirke, helliget St. Michael, der med sit Gods underholder Kanniker af Præmonstratenser-Ordenen, som ere bosatte der i Byen“. Beretningen bærer i Alt Troværdighedens Præg, og Kannikerne maa have boet i Byen, da Bjerget ikke afgiver Plads for Kannikeboliger. Klostret i Byen maa være det múnklif i Tønsberg, hvortil Kong Sverres foregivne Broder Erik lod sig føre, da han 1190 blev syg, samt hvor han iførte sig Munkeklæder og døde[2]. Man finder, at Olafsklostret er stiftet direkte fra Prémontré[3], hvilket antyder dets Ælde, da Moderklostret senere var for mægtigt til at sende sine egne Brødre saa høit op mod Nord, og dette strider ikke mod Biskop Hans Reffs Udsagn af 22de August 1533, at Olafsklostret var stiftet af Oslo Biskopper, hvilket Jordegodsets Opførelse i Øysteins Register desuden bekræfter. Klostret var en Datter af Prémontré, fordi det derfra havde faaet sine første Munke, men Udgifterne til Anlægget og Godset til deres Underholdning medbragte disse ikke, og dette er altsaa givet af Oslo Biskopper, maaske samtidigt med Hovedøens og Nonneseters Stiftelse i Oslo. Olafsklostret laa ved Byens Brygger nordenfor det af Kong Haakon Haakonssøn senere byggede St. Stefans Hospital[4], og det er en Vildfarelse, naar man har henlagt det til Gaarden Teige paa Nøterøen, hvorom Mere nedenfor i § 15.

  1. Til forskjellige Tider (1192. 1280. 1330) nævnes Præmonstratenserklostret i Tønsberg: altsaa kun eet.
  2. Sverres S. c. 115.
  3. Script. Rer. Dan. VIII. 317 i en Liste over Ordenens Klostre i Norden opføres: Tunsbergæ vel Olevyn, filia Præmonstrati.
  4. Dipl. Arn. Magn. fasc. 78. No. 10. Haak. Haakonss. Saga Cap. 333.