søn og Biskop Hans at sørge for, at Skolen ved Sortebrødre
Kloster snart blev bygget, og at overtale de 3 Kapitler i Oslo at
gaa til eet Bord[1]. Dominikanerne have følgelig da været udjagede.
13de August 1546 gav Kongen Sortebrødre Kloster i Oslo med Kirkegaard
og Have til et Lectorium, Skole og Læsemesters Bolig til evig
Tid, og da Bygningen var meget forfalden, tillod Kongen (udat. Brev
v. 1550), at nogle unødige Kjeldere, som tilhørte Klostret, solgtes og
at Kjøbesummen anvendtes til Skolens Bygning, Religionen til Forbedring.
Et Steenhuus i Sortebrødres Kloster „sønden op til Læsehuset
og Øst ud mod Kirkegaarden, 40 Alen langt S. ud fra Læsestuen
mod Domkirken og 15 Alen bredt med sin Tomt Osten til Konventstuen“,
blev senere ved et af Kongen 4de Juli 1552 stadfæstet Gavebrev
af Oslo Kapittel givet til Superintendenten Frants Berg og hans Arvinger[2].
Da Bispegaarden var yderst forfalden, fik Superintendenten
kort Tid efter Olafsklostret til Bolig, og af hans Ansøgning 27de Juli
1556, om at beholde en Havetomt til sin Residents i Sortebrødre-Kloster,
som Kapitlet paa Skolens Vegne vil gjøre ham stridig, sees, at
en ny Bispegaard da paatænktes paa Sortebrødres Tomt[3]. Det gamle
Olafskloster er saaledes blevet benyttet deels til Bispegaard, deels til
Oslo Kathedralskole, hvilken sidste blandt sine Kapitaler ogsaa har eiet
en Deel af Olafsklostrets Gods, der laa til Skolens Lector theologiæ[4].
At det dermed forenede St. Annæ Gildes Eiendomme overdroges til
Slotsskriveren paa Agershuus Mats Christenssøn, er omtalt S. 400.
Den nuværende Bispegaard ligger paa Olafsklostrets Tomt, og den
ældste mod Søen vendende Deel deraf er nærmest en Levning af Prædikebrødrenes
Kloster.
Dette Kloster er endnu til som Oslos Hospital, og ligger i den
- ↑ Originaludkast, dat. Gottorp Fredag efter Lætare, i danske Geheimarchiv. Disse 3 Kapitler vare sandsynligst Halvardskirkens, Mariækirkens og Hammers Domkirkes, hvis Kapittel 1537 forenedes med Oslos.
- ↑ Norske Registr. i Afskr. I. 278. 55–56. 312.
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 1117.
- ↑ Kraft Norges Beskr. 2den Udg. I. 186.
