Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/449

441

§ 7. Prædikebrødrenes Kloster.

Novbr. 1455 en Overeenskomst med Olaf Hinzesøn, kaldet Styf, Borger i Oslo, hvorved denne afstod til Klostret 3 Gaarde paa Landet, samt sin Søbod paa Klemets-Almenningen i Oslo, mod at han skulde have sin Livsføde jævngod med Brødrene i St. Olafs Kloster for sine Livsdage, frit Herberge at ligge i, samt Pleie, naar han blev syg. Fra Klostret udstedte Olaf Styf siden forskjellige Breve, som vise, at han har holdt til her, men vedblevet at røgte sine jordiske Sysler^[1]. – Fra 1461 har man et Skjøde fra Olafsklostrets Prior Abraham, der i flere Henseender er af Vigtighed. Han bestemmer med sine 11 navngivne Brødres Samtykke, at St. Annæ Gildestue skal sættes og stadigt blive Nord i Olafsklostrets Gaard. Tomten undtes St. Annæ Gildebrødre „Borgere i Oslo“ for evig Tid, mod at de og deres Oldermænd aarlig give $\scriptstyle 2{\frac {1}{2}}$ Mark i Afgift i slig Mynt, som nu er gangbar i Oslo. Desuden har han undt dem St. Annæ Alter (i Klosterkirken) at holde vedlige med Klæder, Messer og Lys efter Gildets bedste Evne. Derimod skulde Gildebrødrene (og dette var en vigtig Fordeel for Klostret) have deres Gravsted i Klostret, eftersom de selv ønskede i Kirken eller paa Kirkegaarden, samt gjøre Prioren aarlig rigtigt Regnskab^[2].

Herefter findes Intet om Olafsklostret førend henimod Reformationen, da det atter omtales i Forbigaaende. Christiern II stadfæstede ifølge Registr. paa Agerhuus i 1511 det Prædikebrødrene af Christiern I givne Brev, og August 1513 udstedte Prior Peter Matthiassøn i Oslo Domkirke med Kapitlets Medlemmer og Minoritternes Foresatte Transskript af 14 norske og danske Biskoppers Afladsbreve for Oslo Stifts samtlige Kirker, Klostre og Kapitler^[3]. I 1516 fik (eller gav) Broder Hans Pederssøn i Olafsklostret Tilladelse til at bebygge en Tomt i Oslo, og i 1528 blev Gaarden Morstad i Marker givet til Klostret. – Naar og hvorledes Klostret ophævedes, kjendes ikke. Formodentlig er det skeet kort efter 1533; det nævnes ikke i Biskop Hans’s Klage d. A. over Adelens Færd mod Klostrene, og maa følgelig endda have været ved Magt; men Vaaren 1538 befalede Christian III Peder Hans-

1. Dipl. Arn. Magn. fasc. 92. No. 7 og 16. a. b. Ovenf. S. 123.
2. Dipl. Norv. III. No. 854. Ny Danske Mag. I. 97–98, hvor Klostrets Segl er afbildet, hvorefter Seglet No. 25 er taget i 1ste Udgave.
3. Orig. p. Ledreborg i Sjælland. Afladsbrevet blev af disse Mænd afskrevet for hver Kirke i Stiftet, og det nu bevarede er for beleire Sognekirke.