Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/444

436

Fjerde Afsnit. Oslo.

herefter kommendes vorder“^[1], synes det endog, som man har tænkt paa at holde en kvindelig Forsørgelses-Antalt vedlige her, ligesom i enkelte Klostre i Danmark; men det er i al Fald snart opgivet. Vi finde sidste Gang Nonner her nævnte i 1551, da Søster Gertrud Thjostolfsdatter, Konventsøster i Nonneseter i Oslo, solgte et Punds Skyld i Gaarden Fossem paa Ringerike til Markus Sværdfeger^[2]. Klostrets Bygninger stode endnu ind i 17de Aarhundrede, da en tydsk Jernstøber Jørgen Wedel i 1606 var forlenet med Nonneseters „Huus og Gaard“ og havde der anlagt en Smelteovn; men 2den August 1616 forundte Kongen Borgerskabet i Oslo Nonneseters Kirkemuur til Raadhusets Bygnings Behov^[3]. Bygningerne vare nemlig Lensherren kun til Byrde, naar han ei blev fri for Vedligeholdelsen, men Godset vedblev som verdslig Forlening, som Christiern Munk dog ei beholdt til sin Død, men fik i 1556 Tilladelse til at afstaa det paa samme Vilkaar til Jørgen Marsvin (1556–1565). De senere Lensmænd over Nonneseters Gods vare: Erik Munk til Hjørne (1565–1566); Jens Holgerssøn Ulfstand, der fik det 1566 til Belønning for sit heltemodige Forsvar af Bahuus Slot, men døde strax efter; Anders Kjeldssøn Bing (1666 til sin Død 24de Decbr. 1589); Steen Bilde (1590–1596); Peder Basse (1596–1601); Herluf Daa (1601–1603), hvorpaa Lenet, hvorfra meget Gods da mageskiftedes til Kansleren Hans Pederssøn Basse mod Sæm Gaard paa Eker, lagdes efter de øvrige Gaardes Beliggenhed deels under Agershuus deels under Bahuus, indtil det blev Embedsløn for Norges Kanslere Anders Green (1605–1614) og Jens Bjelke (1614–1659). Ved den Sidstes Død 4de Marts d. A. fik Sønnen Henrik Bjelke og Hustru Edel Ulfeld Lenet paa begges Livstid.

§ 7. Prædikebrødrenes Kloster i Oslo,

(claustrum sancti Olavi. Upp til brœdra).

Dette Kloster har ligget strax nordenfor St. Halvards Domkirke i

1. Norske Registr. i Afskr. I. 78. 115. 308.
2. Diplom i danske Selskabs Saml. i Kbhvn.
3. Norske Tegnelser, Orig. III. fol. 258. Norske Registre III. fol. 506. Det er maaske et Vidnesbyrd om hiin Smelteovn, at man ved at grave Grundvold til Bodsfængslet der forefandt to gamle Kanoner, og dette Fund bestyrker i saa Fald vor ovenfor anførte Mening, at Nonneseter har ligget paa Aageberg-Løkken eller Bodsfængslets nuværende Tomt.