i dets sidste Aar endnu forskjelligt jordegods, som Valler i Lider, Rør i Id 1531 o. fl. En Philippa Amundsdatter, som da opholdt sig i Nonneseter, solgte 24de Marts 1533, i Overvær af Hr. Gaute Galde og Erik Erikssøn (Gyldenhorn) samt efter den sidstes Raad, sin Gaard Foden i Sæm paa Vestfold til Guttorm og Nils Thorbjørnssønner for 40 Mark danske[1].
Hvorledes det iøvrigt er gaaet Nonneseter i Reformationens Dage findes ingensteds optegnet; man seer kun, at det endnu i nogle Aar har bevaret en tilsyneladende Uafhængighed. Biskop Hans Reff nævner det ikke blandt de før 1533 sekulariserede Kloster, og endnu i 1544 nævnes en Abbedisse her Jomfru Elen Halvardsdatter, som da mageskiftede Jordegods med Peder Hanssøn, Høvedsmand paa Agershuus. Sandsynligviis er Klostret altsaa blevet behandlet i Henhold til Kirkeordinantsen og den nærmere Forklaring derover for Nonneklostrenes Vedkommende af 1ste August 1545[2], og saaledes efterhaanden overladt til den Undergang, som Religionsforandringen og Søstrenes Uddøen lidt efter lidt nødvendig af sig selv medførte. En luthersk Prest (en Prædikanter i Nonneseter) blev indsat, og Lensherren fik 12te Mai 1548 Befaling at skaffe denne en liden geistlig Forlening til sin Underholdning. Denne skulde efter Ordinantsen Klostret egentlig bestride, men Norges Kansler Peder Huitfeld, som 13de Octbr. 1547 blev forlenet med Nonneseter (Jomfruklostret i Oslo) mod at „føde og klæde Nonnerne“, har maaske anseet Prestens Underholdning sig uvedkommende, hvorfor der maatte sørges for ham paa anden Maade[3].
For Klosterbygningen skulde Ingen sørge. Den var om Vaaren 1551 allerede saa forfalden, at Peder. Hanssøn paa Agershuus, som havde Klostret efter Huitfeld, meldte Kongen, at „det slet forfalder, om det ikke faar snarligen Hjælp“. Kongen forlenede da Høvedsmanden paa Hammer Christiern Munk i Juli 1551 med Nonneseter, imod at bygge Hammers Taarn og „forbedre Klostret i Oslo“, og da han i 1553 oplyste, at disse Bygningsarbeider vilde koste meget, fik han kongeligt Løfte om at beholde Lenet for Livstid. Da han tillige ved sit Lensbrev forpligtedes til „at føde og klæde Jomfruerne, som herinde ere eller
28*
