Senere forekommer som Abbedisse 1511 og 1517 Jomfru Margareta
Nilsdatter, som i det første Aar af Erkebiskop Erik fik Stadfæstelsesbrev
paa Klostrets Tiende i Aker og Bærum. I 1510 fik Nonneseter
3 Mark Norsk til Deling mellem Søstrene af Gunnar Monssøn,
Kannik ved Mariækirken, som da gjorde sit Testamente[1], og i 1511
fik det Gaarden Hvam i Holter Sogn; 1515 skjænkede en Birgitte Hemingsdatter
(?) did 3 Gaarde i Viken Ligesaa gav Sigrid Helgesdatter
i 1518 Gaarden Ullereng paa Romerike til Klostret for sin og alle
Christnes Sjæle. I Abbedisse Margaretas Tid optoges en Lucia som
Søster her, og aflagde Klosterløfterne for Biskop Andreas (Muus) og
Abbedissen. Udtrykkene heri (stabilitas, conversio morum et obedientia secundum regulam s. Benedicti) gjør det vist,s ni Nonnerne i
Oslo have været Benediktinerinder[2]. – Foruden at Christiern II baade
i 1501 og 1507 skal have taget Klostret i kongelig Varetægt, forekommer
et Brev fra ham til Abbedisse og menige Konventsøstre i Oslo, at
de maa nyde og til evig Tid beholde deres Gaarde og Gods i Viken,
Bahus-Len m. v. samt den tolv Gyldens Rente, som aarlig gives af Bergen,
og hidtil er oppebaaret af Gimsø[3]. Fra denne Abbedisses Tid nævnes
endnu en Bevilling af Erkebiskop Erik Valkendorf for Jomfru Margareta
Nilsdatter Abbedisse at holde Messe paa 4 Steder i eller udenfor Kirken,
dog at hun først skal stænke Alterne med Vievand[4]; ligesom en
tydsk Bergmester Bartholomæus Pantgartner (?) i 1520 udstedte et Revers
til Abbedissen i St. Benedikts Kloster i Oslo om den Afgift, han
skulde give af Gaarden Haugen ved Akers Kirke med Møllen og Fiskeriet
der[5].
Den følgende Abbedisse Jomfru Karen Eriksdatter omtales 1530–1537. I 1530 mageskiftede Biskop Mogens i Hammer fra hende Ranneby paa Thoten mod en Gaard i Rygge; ligesaa fik Klostret
- ↑ Original i Rigsarchivet.
- ↑ Orig. paa Perg. udateret iblandt Dipl Arn. Magn. uregistreret. En Afskrift af Arne Magnusen i Barth. C. 591.
- ↑ Suhms nye Samlinger III. 139. Brevet omtales og i Registr. paa Agershuus og henføres der til 1521. Denne Rente var uden Tvivl Udbyttet af Gimsø Klosters 9 Gaarde i Sogn, hvorom nærmere i § 11 nedenfor.
- ↑ Registr. paa Agershuus. Uddraget er utydeligt og tildeels meningsløst; det synes som om Vievandet skulde hentes fra Throndhjem.
- ↑ Kbhvn. Vidensk Selsk. Skr. VII. 511. Brünnich, Norges Bjergverker S. 11. Registr. paa Agershuus.
