rik Krumedike i 1499 reiste Sag mod Peder Griis, Høvedsmand paa Agershuus, der var gift med Galdes Enke Fru Kirsten[1]. Vi have her et nyt Vidnesbyrd om, at man fremdeles brugte i Klostrene at forvare Kostbarheder, som man ikke andensteds ansaa sikre.
Kong Hans stadfæstede i 1483 Klostrets ældre Friheder og Eiendomme, med Tillæg at det aarlig skulde have en Tønde Lax af hans Embedsmand paa Bratsberg. Abbedisse i denne Tid var Jomfru Ingerid Bjørnsdatter, der i 1485 var electa (endnu ikke indviet), og sidste Gang omtales Aar 1500. Af de fra hendes Tid i Registr. forekommende Brevuddrag nævne vi her dem, som ere bevarede i en nogenlunde paalidelig Form. 1489 (1499?) henviste Oslo Lagmand Erik Erikssøn en Sag, Abbedissen i Nonneseter havde om Grændsen mellem Gaardene Medalnes og Ringstad i Enebak, til 6 Mænds Skjøn paa Aastedet, og som Følge heraf blev 16de Juni 1500 i Abbedissens Jomfru Ingerids Nærværelse en lovlig Gade lagt Gaardene imellem[2]. 1490 testerede Hustru Ramborg Jensdatter Klostret 5 Spand Smør i Jolsen (?). Med Oslo daværende Biskop Herlaug havde Abbedissen flere Handeler; de mageskiftede i 1492 to Gaarde i Sked Sogn i Viken, og s. A. to andre Gaarde i Oslo-Hered, ligesom han tildømte hende et Laxefiske i Røken. Forresten bleve forskjellige Eiendomme givne og tildømte Klostret ogsaa i hendes Tid, hvoriblandt Hilleren i Ullensaker, Dokken i Eidsvold og Boding i Nes. I 1497 mageskiftede hun Gods med Paal Abbed i Hovedøen. – Amund Olafssøn, Kannik i Oslo, bestemte 5te April 1496 paa sit Yderste, at da hans Søstersøn Hr. Halvard Halvardssøn før sin Død havde paalagt ham at tage sig af hans Barn Katarina, overdrog han hende nu til Hr. Jon Paalssøn, Provst ved Mariækirken, og under Gud hende Livet, skal hun gives til Guds Tjeneste i Nonneseter i Oslo. Han overgav derfor tillige Hr. Jon alt Gods og Penge, hendes Fader havde betroet ham, og naar hun var given i Klostret med dette Gods, skulde Mariækirke eie Gaarden Nypingen (i Oslo) til evig Tid Døer Pigen, før hun bliver indgiven, skal, efterat hendes Kost og Klæder ere betalte, Godset skiftes mellem Kirker og Fattige, men Mariækirken beholde Nypingen[3]. Langes Klosterhistorie.
28
