Under sit Ophold i Oslo om Vaaren 1388 tog Dronning Margreta
sig med sin sædvanlige Kjærlighed for Kirker og Klostre ogsaa af
Nonneseter, stadfæstede dets Privilegier, og tilstod desuden Abbedissen
Margreta „Visøre og Udfare-Leding kvit og fri af forskjelligt Gods“[1].
Allerede i det følgende Aar 1389 var den nysnævnte Fru Cecilias Søster
Fru Gudrun Haakonsdatter Bolt[2] Abbedisse her, og i
1397 (eller 98) bevilgede Kong Erik hende Gaarden Tossin i Aker,
hvilket maa forstaaes som Bekræftelse paa ældre Besiddelse, da 3 Markebol
i Tossin tilhørte Nonneseter allerede 1396, da Biskop Øystein lod
Nonneseters Gods optage i sit Stifts Jordebog. I denne saakaldte
røde Bog indtager Listen over Nonneseters Gods Bladene 143. b –
147. b, og bærer Vidne om den Rigdom, det allerede 140 Aar før
Reformationen havde naaet[3]. Gaardenes Antal beløber sig til 272,
hvoraf nogle paa 8, 10, 12 Markebol, men de fleste naturligviis meget
mindre; men allerede hvad Klostret ved unionstiden besad, maa ansees
som tilbørlig Hjemmel for Tilnavnet „det rige“, som det lige til senere
Tider skal have baaret. Iøvrigt oplyser Anhanget til Jordebogen (fol.
11) Biskoppens Ret til Cathedraticum og Gjæsthold af Nonnerne ved
hans Visitats paa Aker (ovenfor S. 110). – Fru Gudrun havde givet
Hestvall, to Gaarde, og Holme i Borgesyssel til Klostret, ligesom hun
gav østre og vestre Vakaas til Asker Kirke til evindeligt Bønnehold[4].
Kort efterat denne Fortegnelse over Jordegodset optoges, fik det en ny betydelig Forøgelse ved Rigsraaden Hr. Jon Marteinssøns Testamente (ved 1401), idet han gav til Nonneklostret i Oslo af alt sit Gods paa Romerike, Hedemarken, Follo og Soløer, en Gave om hvis Betydelighed vel Intet med Vished kan siges, men som maa have været
- ↑ Registr. paa Agershuus. Maaske er dog Abbedissens Navn urigtigt.
- ↑ Døtre af Hr. Haakon Ogmundssøn paa Throndstad i Hudrum. Saml. t. N. Hist IV. 476. V. 343 ff.
- ↑ Vi ville og her nævne nogle af de største Gaarde: Store-Aker med Kirken og hele dennes Gods, Kjølberg, Tøien, Tossin, Frøn, Frogner, Ullern, Økern i Akers Sogn, Blakestad, Skogheim, Aamot, Bryn i Asker, Haaeim i Røken, Thrandby og Linnes i Lider, Aas paa Eker, Djupvik paa Modum, Berg og Mardal i Viken, Huseby i Borgesyssel, Hvitsteen og Klovesteen paa Follo, Gislevold, Bjerke, Sørum (i Gjerdrum), Fossum, Rommen, Vormnes, Thesen, Svavaldstad, Faller o. m. fl. paa Romerike, samt udenfor Stiftet meget Gods paa Ringerike, Hadeland (deriblandt hele Dynna), Thoten og Hedemarken.
- ↑ Øyst. Reg. 145. a. 61. a.
