Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/439

431

§ 6. Nonneseter i Oslo.

meget stor, da han maaske var sin Tids rigeste Godseier i Norge; i alle Fald var hans Søn Drotseten Sigurd Jonssøn det^[1]. Lignende Gave i Jordegods fik de to Hovedkirker i Oslo, Halvards og Marine Kirke, samt hans egen Sognekirke Sudreim (Sørum) paa Romerike; hans Ven Biskop Øystein indsattes til Executor for at dele Godset, saa at hver af Kirkerne fik, hvad der laa den belejligst. Desuden skulde Nonneseter have $\scriptstyle 2{\frac {1}{2}}$ Mark til fattige Folk, og hans Lig, om han døde før sin Pilegrimsfart til Rom og videre, indføres i forskjellige af Oslos Kirker, deriblandt i Nonneseter, med Hest og Harnisk, som Arvingerne atter kunde indløse for 30 Mark.

Ogsaa i den følgende Tid nævnes Gaver nu og da, dog sjeldnere. Biskop Øystein skal i 1399 have bevilget Klostret Tiendefrihed af Munkeløkken og Greisgaard (?) i Oslo. I 1410 fik det Gaarden Fladeby, og 1412 halve Vegarstein paa Ringerike. 1413 testerede Olaf Eyvindssøn, Kannik i Oslo, $\scriptstyle {\frac {1}{2}}$ Pund Vox og 6 Ører Penge hid, i 1414 bestemte Biskop Jakob af Oslo, at det ham tilhørende Holmslag (?) Fiske efter hans Død skulde tilfalde Nonneseter, og udstedte 1419 Vidnesbyrd om, at Abbedissen Fru Katharina havde mødt for ham i Bispegaarden med Anbjørg Gislesdatter, som gav en Gaard i Hofvin Sogn til Nonneseter for sine to Døtre, som vare blevne Søstre der^[2]. I Anledning af Gaarden Lindeberg i Aker, som hovedsagelig tilhørte Nonneseter, men for en liden Deel Medalvads Præbende ved Halvardskirken, opstod der Proces mellem Præbendens Indehaver og Manden, der havde bygslet Gaarden af Nonneseters Ombudsmand og Presten paa Aker, og da det af Biskoppens og Kommunets Register (d. e. den røde Bog) samt med Vidner bevistes, at en Deel af den nordre Gaard tilhørte Præbenden, fik denne ved Officialens Dom af 8de Oktbr. 1423 Ret til at tage Landskyld af sin Deel^[3]. S. A. skal han og have afsagt Dom mellem Abbedissen og Lagmanden i Oslo om Fiskeriet i Løksaa, og i 1433 blev atter et Fiskeri i Eigelder (?) tildømt Klostret, der i

1. Testamentet kjendes kun af en slet Afskrift, trykt i Pontopp. Annal. II. 492–495, og Originalen er uden Tvivl tabt. Blandt Aftrykkets mange Feil hører især hid, at der staar Stumme-Kloster i Oslo, istedetfor Nunne Kloster.
2. Dipl. Norv. II. No. 627. Dipl. Arn. Magn. fasc. 86. No. 30.
3. Dipl. Arn. Magn. fasc. 87. No. 25. Øyst. Reg viser fol. 132. b. og 144, at Præbenden eiede 12 Ørtugsbol og Nonneseter to Markebol i Lindeberg i Oslo Hered.