Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/437

429

§ 6. Nonneseter i Oslo.

og 15de Oktbr. s. A. testerede Elin Thordsdatter Klostret en Silkeklædning og Søster Elisabeth der et agnus dei. Desuden gav hun sin Datter Ingeborg Gud i Vold og ofrede hende til Nonneklostret i Oslo; til hendes Indgang gaves to Markebols Jordegods og til hendes Beklædning og Underhold 40 Mark Penge, forskjellige Klæder og Indbo^[1]. I 1354 udstedte den fra Oslo Bispestol forflyttede Gyrd, Biskop i Stavanger, et Vidnesbyrd om, at Fisket i Aura i Borgesyssel altid havde tilhørt Nonneseter, indtil nylig Hovedøen havde gjort Paastand derpaa.

Allerede 1357 var Fru Thora efterfulgt som Abbedisse af Fru Sigrid Jonsdatter (Priorinden ovenfor?). I hendes Tid maa Nonneseter have været i trange Kaar, da hun solgte den ene Gaard efter den anden; i 1357 Sundby i Enebak til Bonden Thorstein, i 1358 4 Markebol i Birke paa Romerike til Hr. Svale Ølverssøn, i 1359 1 Markebol i søndre Fraunar (Frogner) i Aker til Guttorm Gudbrandssøn, og i 1360 Bjerknes i Nes til Helge Erikssøn^[2]. Med Undtagelse af et Mageskifte af s. A., hvorved Gudbrand Thorssøn fik Asker Gaard for andet Gods, omtales ingen Erhvervelser i denne og nærmest følgende Tid – Fra 1368 haves dog to hidhørende Testamenter, nemlig Oslo-Kanniken Thorstein Einarssøns, der gav Abbedissen et lidet hvidt Skriin (kistill) og Søster Benedikta en hvid Kappe, samt en Unævnt, som gav Gaarden Økern ved Oslo til Klostret. Efter sin anden Mands Hr. Halvard Næpas Død gav Fru Cecilia Haakonsdatter (Bolt) sig i 1376 ind i Nonneseter som Proventkvinde, og levede 1392 endnu her som „ærlig og velbaaren Kvinde“, altsaa ei som Nonne. Hun medbragte Gaarden Ossin i Aker^[3]. Blandt Klostrets Erhvervelser i denne Tid mærkes Medalby og Kønestad i Nannestad, som Amund Erikssøn gav 1377, Birkenes i Nes, som tildømtes Klostret s. A., Thorstein paa Askers og Sigrid i Sluppens Testamenter af 1380 og 1381, hvori det fik Gaarden Høne i Asker, Vox og Penge, og endelig 3 Markebol i Kjos i Jæsheim, som 1385 afhændedes af Sigurd Arnessøn i Drabsbøder^[4].

1. Dipl. Norv. II. No. 313. Dipl. Arn. Magn. fasc. 67. No. 7. a. Ovenf. S. 103 og 122.
2. Dipl. Norv. II. No. 336. 353. I. No. 354. Dipl. Arn. Magn. fasc. 68. No. 8.
3. Dipl. Arn. Magn. fasc. 71. No. 13. fasc. 77. No. 28. Øysteins Registr. fol}} 144. a. jfr. Saml. I. N. F. Hist. IV. 576 ff.
4. Dipl. Norv. III. No. 435. Øyst. Reg. fol. 144. b.