Efter Fru Gro var Fru Gunhild Abbedisse, der fremdeles havde
Proces med Hovedø om Djupvik (S. 410), ligesom hun 1334 i Overvær
af hendes Søstersøn Thorkel solgte Gaarden Dunheim i Eids Sogn
paa Romerike[1]. Da Kong Magnus i 1335 holdt sit Bryllup med
Blanka af Namur, laante han hertil af Nonneseter en Deel Bordtøi
(borðbúnaðr), hvorfor han gjorde dem Vederlag, samt gav dem to
Markebol i Østre Vik[2]. Ved en Søsters Optagelse 1338 fik det
Gaardene Austren og Bryn i Bærum, og Registr. berører desuden andre
Erhvervelser ved Kjøb, Gave eller Dom fra disse Aar.
I 1347 nævnes Fru Elin Abbedisse, hvis Ombudsmand Thorleif fik Fisket i Løksaa og Søen Folangren dømt under Nonneseter og Hovedø, og s. A. stadfæstede Biskop Salomon Klostret i Besiddelse af forskjellige Gaarde, hvoriblandt LilleSogn i Aker I 1349 var Presten Gunnar Thordssøn Raadsmand (ræðsmaðr) i Nonneklostret i Oslo[3]. – Fru Elin er uden Tvivl død i den store Mandedød; i al Fald var hun allerede 1351 efterfulgt som Abbedisse af Fru Thora, der 18de November blev af Officialen Gyrd Aslessøn krævet for 96 Mark og 3 Ører, som Klostret skyldte i Pavetiende. Da hun ikke havde rede Penge, pantsatte hun efter Officialens Forslag og med de tilstedeværende Søstres Sigrid Priorisses og Ragnhild Genovefas Samtykke Gaarden Sindsin i Aker, 4 Markebol, til St. Sebastians Alter i Domkirken i Oslo. Indløses Pantet ikke inden 3 Aar, skal Gaarden være Altrets mod at give Klostret, hvad Gaarden er mere værd end hiin Sum[4]. Til Søster Sigrid Jonsdatter i Nonneseter gav Katarina Sveinsdatter i 1352 halve Birke Gaard paa Romerike, mod at den skulde falde tilbage til Giversken, hvis hun overlevede Sigrid,
- ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 62. No. 24. 25. 1331 gav Guttorm Haavardssøn, Kannik i Oslo, to Mark Penge og et Pund Vox til Nonneseter. Dipl. Norv. III. No. 160.
- ↑ Registr. paa Agershuus, der ogsaa nævner et Transskript heraf fra 1454 som Beviis for, hvori Vederlaget bestod. Bordtøiet maa, da Brylluppet stod i Sverige, være sendt derhen. Af Navnet Vik eiede Nonneseter Gaarde baade i Borgesyssel og paa Ringerige (Øyst. Reg.).
- ↑ Ovenf. S. 410 Dipl. Norv. I. No. 307. 320.
- ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 67. No. 1. jfr. Dipl. Norv. I. No. 329. Gaarden blev ikke indløst af Nonneseter; thi den nævnes i Øyst. Reg fol. 136 blandt Sebastians Alters Gods, og ikke ved Nonneseter. Senere blev den beneficeret Rector scholæ i Oslo, nu Christiania, og blev Enkesæde for dette Embede.
