Alfsdatters Gave af en Gaard for sin og Fleres Sjæle, samt flere Breve om, at Baldesholm og Sudesholmene i Nykel Sogn paa Hedemarken vare givne did[1]. Ved Fyrst Witzlaw IIIs Testamente af 1302 fik Nonneseter ligesom Hovedøen m. fl. 30 Mark norsk. Blandt navngivne Kvinder, som i Fru Gros Tid her gik i Kloster, nævnes Bergliot Gudbrandsdatter og Fru Jartrud (ovenfor S. 407), der desuden i sit Testamente af 8de Mai 1307 gav Nonneseter en Deel af Solberg i Sørum og sit Maardskind til Søster Sigrid Potentia der[2]. Fremdeles nævnes Ragnild Hjullesdatter (?), der efterat have aflagt noget til sine Søstre, gav sit øvrige Gods til Fru Gro, og Margareta Birgersdatter, som medbragte Ormstad paa Romerike (1307?). Med Forøgelsen af Klostergodset fulgte Eiendomstrætter, hvoraf flere nævnes. Om Djupvikfisket kom det i Fru Gros Tid til Forlig med Hovedøen, men 1307–1308 havde hun Rettergang med Oslo Kanniker angaaende Kjølberg (nu under Tøien) ved Oslo, som maa være Nonneseter tildømt, da dette senere eiede hele Kjølberg[3], og maaske er det denne Dom, Kongen 1308 stadfæstede. I 1306 indskjærpede han Nonneseters Ret til Fisket i Frysia, og forbød alle Andre at fiske der. Ligesaa nævnes et Brev, hvori Kong Haakon fornyer et ældre (uomtalt) Løfte til Non- nerne, men formaner dem at følge deres Regel rigtig en Formaning, som uden Tvivl staar i Forbindelse med det osloiske Bispemødes Statut af 1306 om Nonneklostre (S. 94). Fra Kong Haakons senere Aar er hans Gave 1315 (1316) til Klostret af et Sølvkors med Stene og Helligdomme i, som skulde „binnes“ (?) paa alle Gangdage og ved Kongers og andre Høvdingers Ankomst[4], samt et Brev af 1318 (?) om at undersøge Sammenhængen med et Fiskeri, som Hr. Hafthor Jonssøn skulde have berøvet Nonneseter, medens han levede.
- ↑ Registr. paa Agershuus. Om den sidste: Øysteins Reg. fol. 146. b.
- ↑ Suhm XI. 419. Dipl. Norv. II. No. 85.
- ↑ Øyst. Reg. 144. a. Det øvrige er fra Registraturen, hvis flere mindre tydelige Adkomstbreve m. v. ere forbigaaede. En af de længst omtvistede Eiendomme synes Laxefisket i Enningdalen at have været ifølge forskjellige Kongebreve fra 1322, 1323, 1326, 1347. Mange er det d. s. s. Laxefisket i Auru ude ved Søen, der opførtes som Nonneseters i Øyst. Regist. 445. a. Om Djupvik havde Klostret forskjellige Trætter med Hovedø og Olafsklostret i Tønsberg i disse og følgende Tider, uden at Registr. derom giver klar Oplysning.
- ↑ Registr. af 1622. Danske Mag. III. 1, hvor et lignende norsk Kors er afbildet og beskrevet. Suhm XI. 790.
