datter havde bragt med sig ind i Klostret. Af Gavebreve, som Registr. henfører til 13de Aarhundrede, seer man, at Nonneseter allerede da har erhvervet Fiskeriet i Frysia (Akerselv), Andeel i Djupvik-Fisket, Ullern i Aker, Blakestad i Asker og Svavaldstad paa Romerike, hvilke sidste to store Gaarde Hertug Haakon Magnussøn gav Nonneseter, foruden meget andet Gods. I denne Tid fik det og af Kong Magnus 30 Mark gangbar Mynt, en Gave han i sit Testamente af 1277 stadfæstede[1]. – Fra Sønnen Haakons Hertugstid nævnes flere Klostret vedkommende Gaver, Domme m. v. 1287 tildømte han det en Deel Gods, Fru Ingerid havde givet did, 1290 ligesaa Gaarden Rud, og 1296 tilbagekaldte han en ældre af ham afsagt Dom, angaaende det Gods, Sigrid Askelsdatter havde skjenket Abbedissen, og han havde fradømt denne ustevnt, men nu dømte under Klostret. I 1295 stat Biskop Eyvind af Oslo have tilkjendt Nonneseter 2 Markebol i Thorp, og s. A. gav Ragna Petersdatter sig derind med sit Gods.
Den ældste Abbedisse, som med Bestemthed omtales, er Fru Gro, der forekommer mellem 1299 og 1326. I hendes Tid nød Klostret indre Velmagt og ydre Anseelse. Med Kong Eirik mageskiftede hun i 1299 forskjelligt Gods, hvilket dennes Eftermænd siden stadfæstede, ugfra Kong Haakon nævnes flere Breve om Klostret, hvoriblandt Stadfæstelse paa de Gaarde paa Hedemarken og i Sted Sogn, som Fru Gro og hendes Moder Gunhild havde givet til Klostret for Førstnævnte og hendes Søster (1300); ligesaa (1302) paa 4 Gaarde, som den nysnævnte Fru Ingerid[2] havde givet did; en Dom, hvorved Fru Gro tilkjendtes Retten til et Laxefiske i Arendals Sogn, en anden om Klostrets Ret til Hvitsteen i Vestby Sogn o. fl. I 1301 blev en Søster optaget, der medbragte to Gaarde paa Hedemarken og en Del af Lindern i Oslo Hered, og 1303 fik Klostret Gaarden Aas paa Eker og en anden Deel af Lindern. Omtrent til denne Tid hører vel og Aasa
- ↑ Dipl. Norv. IV. No. 3. Thork. Dipl. II. 257. Script. Rer. Dan. VI. 251. Til denne Tid er det og rimeligst at henføre Abbedissen Fru Signe, af hvem en Anbjørg Kolbjørnsdatter optoges, hvis ellers Signe ikke er en Skrivfeil for Sigrid (1357–1360).
- ↑ Maatte Ingerid Aslaksdatter, hvis Testamente til Nonneseter, Mariæ, Klemens og Korsets Kirker i Oslo samtidigt hermed nævnes i Registr.
salfarer eller Ribbung?). Turde man sætte for vist, at her menes Sigurd Jorsalfarer, saa er Klostrets Alder afgjort, og det bliver da det ældste Kloster her i Egnen, hvilket i og for sig er rimeligt nok.
