Det er nemlig sikkert, at Klostret var af Benediktinerordenen, skjønt dette ikke udtrykkelig berettes; men Gimsø Kloster var af denne Orden, og stod i den nøieste aandelige Forbindelse med Nonneseter, hvorfra endog en Søster blev Abbedisse i Gimsø, ligesom der nævnes et St. Benedikts Kloster i Oslo, som maa være Nonneseter[1]. Men er end Nonneseter ikke stiftet af Oslo Biskop, saa skylder det i det Mindste ham een af sine største og betydeligste Eiendomme, nemlig hele Stor-Aker Gaard, som ved Sekularisationen blev Kronens, og af Christian IV udlagdes til Bymark for Christiania, samt jus patronatus til Akers Kirke og alle prestelige Indtægter deraf[2]. Dette er uden Tvivl i den samme Gave, somt Regist. af 1622 tillægges Biskop Helge 1186, men med den urigtige Forandring, at han lagde hele Akers-Hered til Nonneseter; thi mangfoldige Gaarde i dette Sogn tilhørte før og efter den Tid Bønder, andre Klostre, Kronen og geistlige Korporationer Ved Gaven, som Kapitlet bifaldt, forbeholdt Biskoppen sig sin kanoniske Ret, hvorfor ogsaa Akers Kirke og Nonneseter opføres i Oslo Stifts Jordebog.
Om dette Kloster ere Efterretningerne uvæsentlige og usammenhængende. Ved Aar 1200 skal det have faaet en Gave af en Jon paa Dvergstein, og i 1209 Beskyttelsesbrev af Pave Innocents III; ligesom Baglerkongen Philip (1207–1217) for sig og sin Dronning Christina, og Kanniken i Hammer Mester Thorleif ved sit Testamente af 1237 skal have skjenket det forskjelligt Jordegods. Ligesaa omtales forskjellige Værnbreve for Nonneseter af Erkebiskopperne; saaledes af Sigurd (1230–1252) Peter, Arne (1349), Vinald, Askel, Aslak, Gaute (1478) og Erik; ligesaa, som det synes, af samtlige Konger, hvorved den Mening bestyrkes, at slig Stadfæstelse paa ældre Friheder ansaaes ved Tronskifte ligesaa fornødent for Klostre som for Byer, Domkapitler o. s. v.[3]. – I 1248 udstedtes Vidnesbyrd om, hvad en Maria Arnes-
- ↑ Kjøbenh. Vidensk. Selsk. Skrifter VII. 511. Noget Benediktinerkloster fandtes iøvrigt ikke i Byen. Søster Ragnhild Genovefa nævnes først som Nonne i Oslo, og kort efter som Abbedisse i Gimsø. Fabelen om Klosterets Stiftelse af den hellige Edmund er allerede omtalt S. 402. Da altsaa Nonneseter var af Benediktinerordenen, og dennes Tid ophørte i Norge som andensteds med Cistereiensernes Udbredelse, maa det være ældre end disses Ankomst til Norge (1146). Jfr. Munchs Historie II. 626–627.
- ↑ Øysteins Riegist. fol. 143 b.
- ↑ Alt efter Regist. paa Agershuus, og ligesaa i det Følgende, hvor ingen anden Hjemmel er anført. Blandt disse Konger nævnes Kong Sigurd (Jor-
