om hvis Omfang man for Tiden ingen sikker Kundskab har. Efterat Steen fra Hovedøens Klosterbygninger i over 300 Aar er bleven anvendt til Agershuus Slots Bygning og Udvidelse og i andre offentlige Øiemed, hvoraf senest til de i Krigsaarene 1807–1808 anlagte Batterier paa Øen, har „Foreningen for norske Fortidsmindesmærkers Bevaring“ ladet de endnu tilbagestaaende Mure fuldstændigt udgrave og givet Tegninger og Beskrivelser derover (ovenfor S. 127).
Leret, d. e. Strøget fra Munkebækken til Tøienbækken mellem Oslo og Akers-Elv, forekommer allerede i 12te Aarhundrede, og her laa et Nonnekloster, Nunnusetr á Leiruni, hvis nøiagtige Beliggenhed ikke kjendes. Da en stor Deel af den nuværende Forstad Grønland med Mundingen Syd derfor er senere opskyllet Land, kan Klostret ikke have ligget paa Lerets lavtliggende Strøg, men maa snarere søges paa Høiden ved Enerhaugen eller Aageberg (Valkaberg), rimeligviis paa det nuværende Bodsfængsels Tomt. Det kan nemlig ikke have ligget langt fra Søen, da den ene Fløi af Kong Inges Hær i Kampen med Kong Haakon Herdebred paa Isen mellem Hovedøen og Oslo ifølge Sagaens Beretning stødte op mod Nonneseter[1]. Det er ved denne Leilighed 1161, at Klostret første Gang nævnes. Dets Stiftelsestid kjendes iøvrigt ligesaalidt som Stifteren; man veed kun, at det indviedes 27de Septbr.[2]. Man feiler dog neppe ved at antage det samtidigt med Gimsø Kloster, altsaa fra første Halvdeel af 12te Aarhundrede, samt stiftet af Oslo Biskop, hvis Overtilsyn Nonnerne vare undergivne.
- ↑ Haakon Herdebr. Saga c. 18. Fornm. Sögur VII. 276. Munthe (Aalls Snorre II. 56) antager, at det har ligget der, hvor Oslo Prestegaard nu et; men denne, endnu kaldet Munkeklostergaard, er utvivlsomt de Gamles Múnkagarðr, der har Navn af Munkeklostret Hovedøen. Men Nunne-Elven i Oslo, der nævnes i Dipl. Arn. Magn. fasc. 97 No. 16, maa have Navn efter Nonneseter, og er rimeligviis den nuværende Hofvin- eller Munkebek, der gaar forbi Munkeklostergaard, og i Nærheden af begge disse bekjendte Punkter har derfor Nonneseter ligget. De øvrige Steder i Sagaerne, hvor det nævnes (Sverres Saga c. 134. 135. 163. 164. Haak. Haakons. S. c. 233.), synes og at antyde den her antagne Beliggenhed.
- ↑ Script. Rer. Dan. V. 396.
