Mand, og selv om han havde forseet sig, burde dog ei Klostret og Guds Tjeneste derfor undgjælde. Biskoppen opfordrer Rigsraadet til at sørge for, at Hovedø Kloster kan komme til Magt igjen og nyde sit Gods. Ansees den forrige Abbed uværdig til at faa det tilbage, kan man sætte en Anden i hans Sted; men „Agershuus har fra Arilds Tid staaet ærlig ved Magt uden Klostrets Gods; kan det vel og efter denne Dag“[1]. Heraf blev dog Intet, da Splid inden Rigsraadet og Erkebiskoppens Mangel paa fast Holdning i det afgjørende Øieblik spillede Riget i Esge Bildes Hænder, som allerede havde begyndt Klosterreformen i Bergen. Agershuus Slot eller rettere dets Høvedsmand beholdt saaledes Hovedøens Kloster med dets Gods, men havde vanskeligt for at finde Rede deri, da man antog dets Adkomstbreve og Jordebøger brændte. For at faa Besked herom blev Hans Skriver paa Agershuus sendt til den gamle Abbed (Hans Anderssøn), hvem han bød et Par engelske Hoser for at han skulde give Underretning om noget Gods, som Hr. Henrik Krumedike skulde have givet til Klostret i Hovedøen; men han svor ved Gud, at han ingen Underretning kunde give, da alle Klostrets Breve, Privilegier og Jordebøger bleve opbrændte samme Tid Klostret brændte. Dette forholdt sig dog ikke saa, da de endnu i 1622, efter hvad vi have viist, bevaredes paa Agershuus. Formodentlig ere de Æsker, hvori de efter Registraturen henlaa, umiddelbart efter Klostrets Ødelæggelse bragte ind paa Slottet, og der i den første Tid forglemte[2].
Hovedøens Klostergods blev ingen særskilt Forlening[3], men forblev under Agershuus Hovedlens Regnskab. I Jordebogen af 1580 opføres 443 Eiendomme som Hovedøens Gods, hvoraf 48 i Akers Sogn[4], men det maa bemærkes, at Klostret desuden eiede meget Gods udenfor Agershuus Len, i Borgesyssel, paa Vestfold, i Viken og andre Steder,
- ↑ Münch. Dipl. No. 3234, trykt i 1ste Udg. S. 764–768.
- ↑ Man seer af Saml. II. 355 ff., at i al Fald noget af Hovedøens Bibliothek ogsaa er reddet til Agershuus.
- ↑ Naar det i Pontoppidans Annaler III. 247 fortælles, at Claus Mauritsson i 1539 forlenedes med det norske Kloster Hovedø, er dette en Forvexling med Videy Kloster paa Island, som Lensherren der Claus von Marwitz dette Aar fik. Norske Registr. i Afskr. I. 257. Hist. eccl. Islandiæ. IV. 92.
- ↑ Blandt disse ville vi nævne: Frogner, Huseby, Smestad, Borgen, Riis, Vindern, Bjordsen, Frøn, Sogn, Voxen, Bogstad, Grefsen, Taasen, Skjerven, Ellingsrud, Øraker, Munkerud, Lindern, O, Foss, Skoden, Thveten, Hof – Munkedammen, Abbediengen, Munkebo (Munkabú, Hák. Hák. S. c. 75.) have kun været Ladegaarde eller Underbrug, som derfor ikke særskilt omtales.
