ude, ligesom han og sit Afslag paa sin Bøn om at faa to Brødre sendte derhen[1]. Naar derfor Registranten af 1622 omtaler et Brev af 1473, hvori Kong Christiern I og Norges Rigsraad tillade „Brødrene i Hovedø og Nonnerne i Munkeliv i Bergen at gjøre Skifte paa deres Konvent, eftersom de det og have havt tilforn“, kan dette ikke sigte til den allerede foregaaede Flytning men er snarere en Fornyelse af den ældre Tilladelse, der maaske var givet paa en bestemt, allerede udløben Tid.
Birgittinernes Ophold synes, hvad ogsaa i og for sig er rimeligt, at have forøget Gavmildheden mod Hovedøen; thi usædvanlig mange Gavebreve forekomme fra denne Tid Høvig i Bærum fik det 1460, og 1462 udstedte Biskop Gunnar Holk i Oslo Vidnesbyrd om Klostrets Lod i Fiskeriet i Botnen; Gaarden vestre Gjefsen i Gran var ved Gave bleven Klostrets, ligesom og Nes i Brandbo 1466 og en Gaard i Skovbygd; i 1469 fik det Dylterud i Aas, og 1470 Rud i Hofs Sogn; i 1472 stadfæstede Hr. Olaf Molteke sin Faders Hr. Herman Moltekes og Moders Fru Borghilds (Ogmundsdatter Bolt) Gave af Fuglevik i Borgesyssel til St. Birgittes Kloster i Hovedøen, for deres og sin egen Sjæl[2].
At Birgittinernes Ophold i Hovedøen kun var midlertidigt, og betragtedes saaledes, viser et Testamente af 17de April 1473, hvori Sigrid Godensdatter paa Hedemarken gav Gaardene Søndre Hundskjold og Brekke sammesteds til St. Birgittes Ordens Kloster i Hovedø, med Tillæg, at disse Gaarde „skulde være og blive Søstrene og Brødrene til Vederkvægning og Ophold i St. Birgittes Kloster, i hvor det er eller bliver i Norge“[3]. Birgittinernes Abbedisser her vare Birgitta Ølreksdatter og Elsebe Egartsdatter; Confessor synes Ketil Beintssøn den hele Tid at have været. En Kvittering af Langes Klosterhistorie.
27
- ↑ Diar. Vadst. 135. Dette er det eneste Sted, hvori Hovedøen nævnes i Vadstena-Diariet. Vadstenas Brevbog, Fragm. 4to. p. kgl. Bibl. i Stockholm. fol. 129–130.
- ↑ Langebeks Diplomatar. i danske Geheimearchiv, efter Orig. i danske Selskab. Herman Molteke nævnes mellem 1413 og 1455. En ældre Johan Molteke var gift med Enken efter St. Birgittas Søn Karl (Chronic. Vadsten. 26–27), og Moltkernes Interesse for Ordenen staar maaske i Forbindelse hermed.
- ↑ Orig. i norske Rigsarchiv. Drott i 1ste Udgave S. 747–748. Heraf udstedtes Vidisse 1479 i Søstrenes Taleport i Munkeliv i Bergen, hvorhen altsaa Birgittinerne i Henhold til Testamentet havde medtaget samme som Hovedøens Cisterciensere uvedkommende.
