stre i og ved Bergen som midlertidig Bolig for Birgittinerne, hvis strenge Klausur og dobbelte Konventer krævede særegne Bygninger; men de udgravede Klosterruiner paa Hovedøen vise tydeligt, at her i en sildigere Tid er foretaget mange og store Forandringer baade ved Kirken og Klostret. I begge ere ældre Porte og Døre gjenmurede og nye anbragte; Kirken synes udvidet mod Øst og har faaet flere nye Altere; overalt i Klostret er Spor af Ombygninger og Tilbygning af flere uregelret liggende Huse. Alle disse nye Arbeider ere udførte med Teglsteen, medens det ældre Bygverk er af smukt brudt eller huggen Kalksteen. At disse Arbeider fra en yngre Tid staa i Forbindelse med Birgittinernes midlertidige Ophold her, maa ansees utvivlsomt, og Omfanget af dem er saa betydeligt, at de maa have medtaget idetmindste et Par Aar. Men foruden de Bygningsarbeider fra denne Tid, som endnu kunne paavises iblandt Ruinerne, forekommer det mig rimeligt, at et af Birgittiner-Konventerne har havt Bolig i en Tilbygning af Træ; de af Steen byggede Rum ere saaledes samlede og forbundne indbyrdes, at Regelens strenge Forskrift om ubetinget Afsondring af Brødre og Søstre i dem maatte blevet umulig selv om man maatte finde dem store nok til at rumme det dobbelte Konvent, der mindst maa have udgjort 32 Klosterfolk (ovenf. S. 307)[1].
Tiden, da Omflytningen foregik, kan kun tilnærmelsesviis bestemmes. Tre Aar efter Branden (1458) vare Birgittinerne endnu i Bergen, og efter al Rimelighed er Kongens og Rigsraadets Samtykke til Flytningen først givet i Skara om Vaaren s. A. (ovenf. S. 302). Selv antaget, at de udenlandske Foresattes Bifald forud var erhvervet, hvilket dog er mindre sandsynligt, kan dog ikke de betydelige Bygningsarbeider paa Hovedøen være paabegyndte før Sommeren 1458, rimeligviis af Abbed Bo, og hermed er sikkert 2–3 Aar medgaaede. Før 1461 kan derfor Birgittinerne ikke have forladt Bergen, men snarere ere de først et Par Aar senere komne til Hovedøen. Om Sommeren 1467 vare de derimod bosatte her, og da kom to Vadstena-Munke Andreas og Thorkel did, enten for at visitere eller fylde Brødrenes Tal. Andreas døde allerede 17de Marts 1468 i Hovedøen, og Thorkel, der androg for Vadstenas Confessor om at maatte vende hjem, fik 23de April (formodentlig 1468) dennes Svar, at han skulde blive der til de fastsatte 3 Aar vare
- ↑ Paa Klostrets Sydside findes en raa Grundvold for en større firkantet Bygning, der aldeles forstyrrer Symmetrien, og nok kan være Levning af en slig midlertidig Bolig for et af Konventerne.
