derfor et smukt Tegn paa Erkjendtlighed herfor, at Klostret i 1437 gav sit Fiskeri i Botnen til Nidaros Domkirkes Gjenopbyggelse efter den store Ildebrand i 1431[1]. Munkene pleiede ellers altfor sjelden at give Andre end Fattige for deres Port Noget. Samme Aar afsagde Biskopperne af Hammer og Oslo Dom mellem Hovedøen og Hammers Domkirke angaaende den halve Gaard Vestre Sotstad paa Thoten, som tildømtes Klostret, ligesom dette da fik som Gave en anden Deel af samme Gaard. I 1438 testamenterede Thorer Jonssøn til Abbed Bo og Hovedø Kloster for sin og sine Forældres Sjæle sin Gaard halve Heknar i Relings Sogn[2]. Forskjellige Gaver af Jordegods omtales fremdeles i Registraturen, hvoriblandt Klunderud i Aas, Huseby i Aker, Hofstad o. fl. Gaarde paa Romerike, Indhuus paa Magerøen i Borgesyssel o. m. fl., som her kun berøres, da hverken Giverne nævnes eller Andet oplyses, som fortjener Omtale. Ved 1440 undskyldte Hovedøens Munke sig hos Biskoppen i Oslo angaaende en Uenighed dem imellem, som iøvrigt ikke kjendes. Den førnævnte Herman Molteke havde i 1431 kjøbt Gaarden Vestre Gjefsen i Gran af Hovedøen, som i 1444 atter fik Gaarden, maaske af Molteke selv. Med Berdor Thjostolfssøn sluttedes i 1445 et Mageskifte, hvorefter hans Gaard efter hans Død skulde tilfalde Klostret. Af Testamenter og Gaver nævnes flere fra denne Tid, men af Giverne navngives kun Hustru Angerd Thorlaksdatter, som i 1447 gav to Gaarde til Abbed Bo. Denne udstedte 11te April s. A. med flere Andre i Oslo et i flere Henseender vigtigt Vidnesbyrd om en Strid mellem Biskop Jens og Hr. Hartvig Krumedike om Hovedtienden, og de af Abbeden derom ledede Underhandlinger[3].
Saafremt det er rigtigt, at Abbed Bo endnu i 1460 var Abbed i Hovedøen, har det været efter dette Aar og under ham, at det ovenfor S. 62 og 302 omtalte midlertidige Klosterbytte er foregaaet mellem de ved Branden 1455 huusvilde Birgittinere i Munkeliv og Cistercienserne i Hovedøen, en Begivenhed, der saavidt vides er enestaaende i Nordens Klosterhistorie. Kilderne oplyse ikke Aarsagen til, at et saa fjerntliggende Kloster som Hovedøen blev foretrukket for de mange Klo-
