Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/426

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
418
Fjerde Afsnit. Oslo.

1474 fra Abbedisse Birgitta til Hr. Alf Knutssøn for Oppebørslen af Klostrets Indtægt af Andens og Søndfjords Lene[1] viser, at Birgittinerne i Hovedøen vedbleve at hæve de Indtægter, som de i Munkeliv havde erhvervet for deres Orden (ovenfor S. 299. 306. 309), medens de tillige gjorde Paastand paa at beholde, hvad der under Opholdet i Hovedøen gaves did. Ligesaa har man et Skjøde af 13de Jan. 1478, hvori Abbedissen Elsebe Egartsdatter, Confessor Ketil og alle Søstre og Brødre i Hovedø Kloster sælge til Øystein Gislessøn en Deel af Gaarden Grytenes paa Vestfold, som Søster Joron Steinulfsdatter havde givet ind med sig i Hovedøen. Dette Brev er forseglet med Munkelivs Segl, hvilket til Overflod viser, at det er Munkelivs Birgittinere, som her i Hovedøen midlertidigt have fortsat sit Klosterliv[2].

Hvad Tid Bygningsarbeiderne i Bergen vare færdige, saa at Birgittinerne atter kunde vende tilbage til sit rette Hjem, kan ikke nøiagtig bestemmes. Vi have seet, at de i 1478 vare i Hovedøen. Registr. af 1622 anfører ved 1480 et Værnbrev af Cistercienserne i Hovedøen, der rimeligviis er erhvervet i Anledning af deres Tilbagekomst. Denne maa i ethvert Tilfælde være indtruffet omtrent ved denne Tid; thi i Novbr. 1483 kundgjorde fra Munkeliv i Bergen Birgitta Ølreksdatter, „fordum Abbedisse i Hovedø, og Ketil Beintssøn, fordum Confessor sammesteds“, at de „den Tid, vort Konvent var i Hovedø nu for faa Aar siden som Alle er vitterligt“, havde faaet Gaarden Fange i Aremark af Thorgils Amundssøn og hans Hustru, Gud til Hæder og dem til evigt Bønnehold; men da Odelsmanden til Gaarden har meldt sig, skjøde de den nu til ham, og paaberaabe Pavens og Kongens Værnbreve som Sikkerhed. „End, tilføies der, om saa er, at Abbeden i Hovedøen eller nogen An- den vil hindre dette Salg og bryde vore Privilegier, da skulle de finde og mærke, hvad deraf vil komme“[3].

Det var den som Abbed i Munkeliv før S. 303 nævnte Abbed Paal, som med sine Cisiercienserbrødre i 1478–1479 maa være vendt

  1. Dipl. Norv. I. No. 905.
  2. Orig. i norske Rigsarchiv, trykt i 1ste Udg. S. 749. Søsterconventets Segl har Overskriften: Sigillum abbatisse et conventus s. sororum in Munkaliif, og Brødreconventets: Sigillum conventus ... mon ... Munkliui.
  3. Lundhs Afskrift af den tabte Orig., trykt i 1ste Udg. 749–50. Blandt de mange Gaver og Kjøb, som Registr. af 1622 anfører, ville vi endnu kun nævne, at Hr. Hartvig Krumedike i 1474 solgte til Hovedøen hvad han eiede i Raade i Rygge Sogn.