Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/42

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
34
Første Afsnit.

tiltoge hurtigt i Antal og Rigdom. Præmonstratensernes ivrige Deeltagelse i Kampen mod Albingenserne i Frankrige befordrede meget deres Udbredelse i dette Land; ellers vare de fleste Klostre – man regner indtil 3000 – i de tydske Lande. Reformationen traf derfor og denne Orden føleligst, idet det evangeliske Norden med England, Nederlandene og Tydskland inddrog dem alle. – Ved ethvert Mandskloster af Ordenen var oprindelig tillige et Nonnekloster anlagt, for hvis Forsyning Brødrene skulde sørge. Uagtet Regelens strenge Forbud mod Omgang imellem begge Kjøn var dog Naboskabet farligt, og blev senere paa Grund af slet Omtale ophævet. Derimod opstode selvstændige Nonneklostre i Stedet.

De første Spor af Præmonstratenserne i Norge forekomme i Tønsberg mod Slutningen af 12te Aarhundrede. I en Beretning om Tønsberg fra denne Tid[1] fortælles, at „paa Toppen af Bjerget ved Byen findes en smuk Kirke, indviet St. Michael, hvilken med sit Gods underholder Kanniker af Præmonstratenserordenen i Byen.“ St. Michaels Kirke paa Slotsbjerget (Tønsberghuus), der senere blev en af de kongelige Collegiatkapeller (ovenfor S. 6), har altsaa oprindelig tilhørt et Præmonstratenser-Kapittel i Tønsberg, om hvis Alder og Skjebne maa forøvrigt Intet veed. Ligesaalidt veed man, naar St. Olafs-Kloster i Tønsberg af Præmonstratenserordenen er stiftet eller om det er forskjelligt fra det nysnævnte. Det er stiftet direkte fra Prémontré[2], og dets Foresatte kaldtes Abbed; det synes lidet rimeligt, at der paa samme Tid har været 2 Stiftelser af samme Orden i Tønsberg, hvilket endog Kilderne modsige[3], og det er derfor rimeligst at Klostret ved Michaelskirken

  1. De profectione Danorum in terram sanctam, i Script. Rer. Dan. V. 341–862. Det her omtalte Sted findes S. 352. Om Forfatteren af denne Beretning var Dansk eller Nordmand, er endnu omtvistet. Grunde for begge Meninger ere anførte i N. M. Petersens Univers. Program 1852. S. 28–29 og i Munchs Norske Folks Historie III. 223. For os her er det nok, at Forf. ubetinget er samtidig og godt kjendt i Tønsberg. Mig forekommer det, at Spørgsmaalet løses lettest ved at antage, at Forf. var an Præmonstratensermunk fra Børglum i Vendsyssel, der forhen derfra har været sendt til Tønsberg i Anledning af Præmonstratenser-Conventets Anlæg der. Saaledes forklares hans gode Kjendskab til begge Landes indre Forhold, og de norske Sprogformer, som i Beretningen findes.
  2. Tunsbergæ vel Olevyn (ɔ: Olavi) filia Præmonstrati“, i en gammel Liste over denne Ordens Klostre i Norden i Script. Rer. Dan. VIII. 317.
  3. I det nysnævnte Brev i Dipl. Norv. III. No. 29 paalægges Abbeden i Bekkaskog at visitere Ordenens Kirke (ecclesiam) i Tønsberg og i Dragsmark. Dette synes at vise, at der dengang kun har været eet Præmonstratenser-Kloster i Tønsberg.