Sted i Nærheden af Laon, hvor den hellige Jomfru selv anviste ham en Slette til Byggeplads (pratum monstratum, – pré-montré), hvorefter det her 1120 anlagte Kloster sit Navnet Prémontré (Præmonstratum) og Ordenen selv Præmonstratensernes[1]. I Førstningen levede de som Brændehuggere af at sælge Ved i Laon. Norbert gav dem Augustins Regel med nogle Tillæg, og kaldte sine Disciple regulære Kanniker; men til Adskillelse fra de øvrige Augustinere vare de hvid Dragt, og hvid, firesnudet Hat eller Barett. Efterat alt hjemme i Prémontré var ordnet, begav Norbert sig til Tydskland og Nederlandene, hvor den nye Stiftelse vandt mange Tilhængere.
Honorius II stadfæstede Ordenen i 1126 tilligemed dens Statutter. Hver Munk skulde ved Midnat forlade sin Seng for at holde Bøn, daglig udføre forskjellige foreskrevne gudstjenstlige Handlinger, indfinde sig i Bodskapitlet, for at udholde Pønitents, samt hver Fredag lade sig piske; Fasten skulde strengt overholdes hele Advent igjennem samt fra Qvasimodogeniti til Paaske; Kjødmad var stedse og overalt forbuden[2]; Tausheden skulde strengt overholdes. Straffene vare mange og strenge[3], samt inddeelte i 5 Klasser, og ingen Benaadning var tilladt. – Abbeden i Prémontré var den hele Ordens Generalabbed, der i Forening med 3 andre franske Abbeder dannede et Fædrenes Raad, som atter til visse Tider indkaldte samtlige Ordensabbeder til Generalkapittel i Prémontré. Ordenen var i dens Velmagtsdage inddeelt i 3 Cirkarier (Provindser), hvis Formand kaldtes Cirkator. Forstanderen i de enkelte Klostre kaldtes deels Abbed deels Provst.
Regelens Strenghed[4] vakte Almuens Interesse for Ordenen; hermed fulgte Gaver, Forrettigheder og allehaande Begunstigelser, og Klostrene
- ↑ Den benævnes iøvrigt ogsaa oftere Norbertinerordenen efter Stifteren.
- ↑ Dette Forbud varede, som det synes, lige til Slutningen af 13de Aarhundrede. Ved Brev af 12te Juni 1289 underrettede derimod Abbeden af Prémontré samtlige Undergivne om, at Paven havde tilladt Ordenens Abbeder paa Reiser og Besøg hos Slægtninger at nyde hvad man satte for dem. Dipl. Norv. III. No. 27.
- ↑ De brugelige Straffe vare: Knæfald, Afbigt, Fasten paa Vand og Brød, Piskning, nederste Sæde, Fængsel, Indspærren paa Vand og Brød eller i Lænker, samt livsvarigt Fængsel.
- ↑ Paa et Generalkapittel 1290 blev Ordensregelen reformeret og Abbeden af Bekkaskog i Skaane, som havde været tilstede ved dette Møde, overdroges ved Fuldmagt af 26de Octbr. s. A. at indføre Reformen i Et eget og de norske Klostre. Dipl. Norv. III. No. 29.
